Kort forklaret: Sådan ser banken på dit rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Det er de penge, der skal dække mad, tøj, fritid, transport, gaver, ferie og uforudsete regninger.
Ved et boligkøb er rådighedsbeløbet et af de aller vigtigste tal i bankens kreditvurdering. Banken skal vurdere, om du realistisk kan leve med dine faste boligudgifter – også hvis renterne stiger, eller priserne i hverdagen kryber opad.
Der findes ingen én national standard for, hvad rådighedsbeløbet skal være i 2026. Men flere kilder arbejder med pejlemærker, som banker typisk læner sig op ad. Dem kigger vi på lige om lidt – sammen med hvordan du selv kan regne på, om dit budget holder.
Hvad er rådighedsbeløb, når du skal købe bolig?
Rådighedsbeløb ved boligkøb er den del af din nettoløn, der er tilbage, når disse poster er trukket fra:
- Husleje eller fremtidig boligydelse (realkredit + banklån)
- Ejendomsskat, boligforsikring og evt. fællesudgifter
- El, varme, vand og andre forsyninger
- A-kasse, fagforening, licens/medielicens, børnepasning mv.
- Afdrag på anden gæld (billån, kreditkort, kassekredit, forbrugslån)
Det beløb, der står tilbage, er dit rådighedsbeløb. Det skal bruges til:
- Mad og dagligvarer
- Tøj, fritid og abonnementer
- Transport (benzin, offentlig transport, cykelreparationer osv.)
- Gaver, ferie og oplevelser
- Småreparationer og uforudsete udgifter
Når banken vurderer din boligøkonomi, handler det i praksis om et enkelt spørgsmål: Er dit rådighedsbeløb stort nok til, at du kan leve fornuftigt – uden at være én uforudset regning fra at vælte?
Hvad kigger banken på ved boligkøb?
Banken laver en samlet kreditvurdering, hvor rådighedsbeløbet er centralt, men ikke alene. Typisk kigger de på:
- Din indkomst – størrelse, men også stabilitet: fast job vs. vikariat, selvstændig, SU mv.
- Din gæld – både nuværende boliglån, billån, forbrugslån, SU-lån, kassekredit osv.
- Dine faste udgifter – forsikringer, abonnementer, institution, biludgifter, forsyninger osv.
- Din udbetaling – hvor meget du selv lægger, typisk minimum 5 % af købsprisen.
- Rådighedsbeløbet – hvad der er tilbage til forbrug hver måned.
- Gældsfaktor – forholdet mellem din samlede gæld og din årlige bruttoindkomst.
Derudover ser banken ofte på:
- Om du har opsparing eller anden formue
- Hvordan du har brugt dine penge de seneste måneder/år
- Om jeres økonomi kan klare ændringer, fx rentestigning eller barsel
Pointen er, at to familier med samme indkomst og samme boliglån ikke nødvendigvis får samme svar i banken. Har den ene stor forbrugsgæld, dyr bil og højt forbrug, mens den anden har lav gæld og pæn opsparing, så vurderes de forskelligt – selv med identisk løn.
Hvis du vil have overblik over hele boligkøbsprocessen, kan du med fordel kombinere din økonomiske forberedelse med en guide som huskøb for begyndere eller den mere detaljerede trin for trin-guide til hvordan man køber et hus.
Hvilket rådighedsbeløb bør du have i 2026?
I 2026 arbejder flere aktører med pejlemærker for rådighedsbeløb. De er ikke lovkrav, og banker kan godt ligge lidt over eller under, men de giver et realistisk billede af niveauet.
Groft sagt kan du tænke i tre lag:
- Offentlige og rådgivningsmæssige pejlemærker – fx Bolius’ budgetforslag
- Bank- og finanspejlemærker – fx Mybankers minimumstal
- Opdaterede 2026-niveauer – fx TestaVivas satser med forventede prisstigninger
TestaVivas 2026-tal (som tager højde for prisudvikling og levestandard) ligger højere end de ældre tal. De bruger cirka:
- 7.880 kr. pr. måned for en enlig voksen
- 13.360 kr. pr. måned for to voksne samlet
- Derudover tillæg for børn (dem ser vi på i næste afsnit)
Mybanker ligger en smule lavere på deres minimumstal, mens Bolius’ 2023-pejlemærker ligger lavere endnu. Det betyder ikke, at Bolius’ tal er “forkerte” – de er bare ældre og mere forsigtige i forhold til prisudvikling.
Det vigtige for dig er:
- Forvent, at banken i 2026 vil sigte mod et rådighedsbeløb i nærheden af TestaVivas niveauer – især i de større byer.
- Banken kan justere op eller ned, afhængigt af din konkrete økonomi og valg af bolig.
- Dine egne tal bør altid ligge der, hvor du realistisk kan leve uden konstant at skulle spare på mad og basale ting.
Pejlemærker for enlige, par og familier
For at gøre tallene mere håndgribelige får du her et overblik over de typiske pejlemærker. Husk: Det er vejledende tal, og banker kan ligge både højere og lavere.
Bolius’ pejlemærker (2023-niveau)
Bolius arbejder med disse cirka-tal for rådighedsbeløb:
- 7.010 kr. for en enlig voksen
- 11.890 kr. for to voksne
- Plus tillæg for børn (beløbet pr. barn stiger lidt med alder)
De her tal er lidt lavere og er tænkt som nogenlunde nøgterne “du kan få hverdagen til at hænge sammen”-niveauer, men uden stor luksus.
Mybankers minimumstal
Mybanker nævner egne minimumstal, blandt andet omkring:
- 7.240 kr. som minimum for en enlig voksen
Deres tal ligger tæt på, men generelt lidt over Bolius, og afspejler mere, hvad banker typisk vil kræve som minimum, før de siger ja til et lån.
TestaVivas 2026-tal
TestaViva har justeret for prisudvikling og arbejder i 2026 med højere beløb:
- 7.880 kr. for en enlig voksen
- 13.360 kr. for to voksne
- Derudover et børnetillæg per barn (stigende med alder)
Det er de mest fremadrettede tal i researchen og giver et godt fingerpeg om, hvor banken vil ligge i de kommende år, især i byområder.
Hvad betyder forskellene for dig?
At tallene ikke er ens, fortæller to ting:
- Der findes ingen fælles lovbestemt sats – kun praksis og pejlemærker.
- Banken laver altid en individuel vurdering af dig og din husstand.
Som tommelfingerregel kan du sige:
- Enlig: sigt mod mindst omkring 7.500-8.000 kr. i rådighedsbeløb i 2026.
- Par uden børn: sigt mod 13.000-14.000 kr. samlet.
- Familier med børn: læg et realistisk børnetillæg oveni – ofte 2.000-3.000 kr. pr. barn som minimum, og gerne lidt mere til teenagere.
Du kan finde mere inspiration til, hvordan faste udgifter påvirker dit budget på vores kategori om driftsudgifter og boligens faste omkostninger.
Sådan hænger rådighedsbeløb sammen med udbetaling og gældsfaktor
Rådighedsbeløbet er vigtigt, men banken ser det altid sammen med din udbetaling og din gældsfaktor.
Udbetaling og finansieringsstruktur
Ved almindeligt ejerboligkøb arbejder banker typisk med:
- Mindst 5 % i udbetaling af købsprisen, som du selv skal have sparet op.
- Op til 80 % finansieret via realkreditlån.
- De sidste 15 % som et banklån (eller måske lidt mindre, hvis du har større udbetaling).
En høj udbetaling kan tale for dig, fordi:
- Din samlede gæld bliver lavere.
- Dine månedlige ydelser falder, så rådighedsbeløbet stiger.
- Banken ser dig som mindre risikabel kunde.
Gældsfaktor
Gældsfaktoren er din samlede gæld divideret med din årlige bruttoindkomst. Fx:
- Årlig indkomst på 600.000 kr. og samlet gæld på 2.400.000 kr. giver en gældsfaktor på 4.
Mange banker bruger en gældsfaktor omkring 3,5-4 som pejlemærke. Den kan dog være højere i særlige tilfælde, fx:
- Meget høje indkomster
- Meget stabile job og lav rentesats
- Hvis du køber i et område med forventet stærk prisudvikling
Men: Flere kilder peger på, at rådighedsbeløbet ofte vejer tungere end gældsfaktoren. Banken vil hellere se, at du har et sundt rådighedsbeløb, selv med lidt højere gældsfaktor, end omvendt.
Eksempler: Sådan kan et rådighedsbeløb se ud i praksis
Det er nemmere at forstå bankens logik med konkrete tal. Her er tre forsimplede eksempler. Satserne er afrundede og vejledende.
Eksempel 1: Enlig uden børn, indkomst 400.000 kr.
En enlig køber har:
- Årlig bruttoindkomst: 400.000 kr. (ca. 23.000 kr. udbetalt pr. måned)
- Ingen forbrugsgæld
- Skal købe ejerlejlighed, hvor de samlede boligudgifter lander på 10.000 kr. pr. måned (lån, ejerforening, ejendomsskat, forsikring osv.)
- Øvrige faste udgifter (forsikringer, telefon, a-kasse, transport osv.): 5.000 kr.
Rådighedsbeløb: 23.000 – 10.000 – 5.000 = 8.000 kr.
Det ligger lige over TestaVivas 2026-pejlemærke på 7.880 kr. for en enlig. Her vil mange banker kunne sige ja, hvis der ellers er fornuftig opsparing og stabil indkomst.
Eksempel 2: Par uden børn, samlet indkomst 750.000 kr.
Et par har:
- Samlet bruttoindkomst: 750.000 kr. (ca. 40.000 kr. udbetalt pr. måned)
- Lidt billån og SU-gæld, samlet ydelse: 3.000 kr./md.
- Drømmer om hus med samlede boligudgifter på 16.000 kr./md.
- Øvrige faste udgifter: 6.000 kr./md.
Rådighedsbeløb: 40.000 – 16.000 – 3.000 – 6.000 = 15.000 kr.
TestaVivas pejlemærke for to voksne er 13.360 kr. Parret ligger lidt over, hvilket giver en fin buffer. Her vil bankens fokus også være på gældsfaktoren og udbetalingens størrelse, men på rådighedsbeløbet ser det fornuftigt ud.
Eksempel 3: Par med to børn, samlet indkomst 750.000 kr.
Samme par som ovenfor, men med to børn, vil typisk få vurderet behovet sådan:
- Pejlemærke for to voksne: ca. 13.360 kr.
- Børnetillæg, fx: 2.500 kr. pr. barn = 5.000 kr.
Samlet pejlemærke: omkring 18.000 kr. i rådighedsbeløb.
I deres nuværende budget har de kun 15.000 kr. tilbage. Så banken kan sige:
- “Det går lige, men vi vil gerne se enten lidt lavere boligudgifter eller en højere udbetaling.”
- eller “Kom igen, når I har nedbragt bil- og SU-gælden lidt, så jeres faste udgifter falder.”
Pointen er, at børn presser kravet til rådighedsbeløb mærkbart op – også selv om indkomsten er uændret.
Hvad kan du gøre for at forbedre dit rådighedsbeløb?
Inden du går i banken, kan du ofte flytte en del ved at rydde op i dine faste udgifter. Det handler både om at få styr på budgettet og om at sende det rigtige signal til banken.
1. Gennemgå alle faste udgifter
Sæt dig ned med din netbank og kig tre måneder tilbage. Skriv alle faste udgifter ind i et simpelt budget:
- Forsikringer, a-kasse, fagforening
- Telefon, internet, streaming, fitness m.m.
- Biludgifter (forsikring, vægtafgift, service, brændstof)
- Børnepasning, fritidsaktiviteter
Ofte dukker der ting op, du har glemt – gamle abonnementer, du ikke bruger, eller forsikringer, der kunne være billigere.
2. Skær ned på abonnementer og “småting”
Fire streamingtjenester, to fitnessmedlemskaber og lidt for mange take away-aftener giver hurtigt 1.000-2.000 kr. ekstra om måneden. Banken behøver ikke se, at du lever som asket, men de kan godt lide, når:
- Der er ryddet op i unødvendige udgifter.
- Dine faktiske udgifter matcher nogenlunde det budget, du afleverer.
3. Tjek forsikringer og biløkonomi
Forsikringer og biler er typiske steder, hvor der er penge at hente:
- Indhent nye tilbud på bil-, hus- og indboforsikring.
- Overvej, om I kan nøjes med én bil, eller vælge en billigere biltype.
- Vurder realistisk, hvor meget I faktisk bruger på transport.
Selv små forbedringer i de faste udgifter slår direkte igennem på rådighedsbeløbet hver måned.
4. Vær ærlig om dit hverdagsforbrug
Hvis du ligger langt over de pejlemærker, banken regner med, har du to muligheder:
- Justere forbruget og lade din konto-historik vise det i nogle måneder.
- Eller acceptere, at du må gå ned i pris på boligen for at få budgettet til at hænge sammen.
Det kan være en hjælp at kigge på flere artikler om boligøkonomi og budget, så du får styr på hele privatøkonomien, ikke kun boliglånet.
Hvad bør du være opmærksom på, før du går i banken?
Der er nogle typiske misforståelser og faldgruber, som gør bankmødet unødigt hårdt. Dem kan du undgå ved at være forberedt på:
Individuelle budgetter og forskel mellem banker
Selv om flere kilder nævner de samme omtrentlige pejlemærker, arbejder banker forskelligt. Nogle er mere konservative, andre mere fleksible. Derfor kan du opleve:
- At én bank siger nej, hvor en anden gerne vil regne videre.
- At to banker vurderer samme rådighedsbeløb forskelligt, fordi de ser forskelligt på din gæld og indkomstsikkerhed.
Det giver mening at tale med minimum to banker – især hvis du ligger lige på kanten af pejlemærkerne.
Pejlemærker er ikke garantier
Selv om du rammer eller ligger over fx TestaVivas 2026-tal, er der ingen garanti for, at banken siger ja. De kigger også på:
- Boligens type og beliggenhed
- Dit job og hvor sikker din indkomst er
- Din tidligere økonomiske adfærd
Omvendt kan du nogle gange få et lån, selv om du ligger lidt under pejlemærkerne, hvis alt andet ser meget stærkt ud.
Overvej professionel køberrådgivning
Hvis du synes, det er svært at gennemskue både bankens krav, dokumenter og selve boligkøbet, kan det være en idé at tage en uafhængig rådgiver eller boligadvokat ind. En gennemgang som i artiklen om køberrådgivning til boligkøb kan give dig et klart billede af, hvad du kan få hjælp til, og hvornår det giver mening.
Vil du dykke bredere ned i økonomien omkring køb og salg, kan du også kigge forbi kategorien om økonomi ved køb og salg, hvor vi samler de vigtigste økonomiske overvejelser, der ligger ved siden af rådighedsbeløbet.
Det vigtigste skridt lige nu er dog ret enkelt: Få styr på dit eget budget, regn ærligt på dit rådighedsbeløb – og gå i banken med et realistisk billede af, hvordan din økonomi ser ud efter boligkøbet, ikke kun før.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Boligøkonomi og budget, Økonomi ved køb og salg