Overblik: sådan griber du genbrug af byggematerialer an
Står du med et renoveringsprojekt eller en nedrivning og vil undgå bare at sende det hele som byggeaffald på genbrugspladsen? Nøglen er at vide, hvad der kan genbruges sikkert, hvad der skal tages ud af kredsløbet, og hvordan du planlægger projektet, så materialerne rent faktisk bliver brugt igen.
Grundreglen er:
- Mange hårde materialer som mursten, tagsten, døre, vinduer, træ og stål kan genbruges, hvis de er i orden og dokumenteret.
- Materialer med farlige stoffer (asbest, PCB, bly osv.) skal håndteres som problematisk affald og må ikke genbruges.
- Genbrug og selektiv nedrivning kræver planlægning, tid og ekstra koordinering, men kan både spare ressourcer og i nogle tilfælde penge.
Nedenfor får du først de vigtigste begreber på plads, så en konkret liste over “kan/kan ikke”, og derefter en trin for trin guide til planlægning, lovkrav, økonomi og typiske faldgruber.
Hvad betyder genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse?
Begreberne bliver ofte blandet sammen, men de dækker forskellige måder at håndtere byggeaffald på.
Genbrug betyder, at du bruger en byggevare igen til samme formål, eventuelt efter lidt istandsættelse. Eksempler:
- Gamle teglsten renses og mures op i en ny væg.
- Et gammelt vindue sættes i et nyt skur.
- Indvendige døre flyttes fra én bolig til en anden.
Genanvendelse betyder, at materialet bliver forarbejdet og brugt i et nyt produkt. Materialet lever videre, men ikke som den samme byggevare. Eksempler:
- Knust beton bruges som stabilgrus under veje.
- Metal skrottes, smeltes om og bliver til nye stålprofiler.
- Gips nedknuses og bruges til nye gipsplader.
Nyttiggørelse er en samlebetegnelse, hvor affaldet erstatter andre ressourcer. Det kan være som materiale (fx vejfyld) eller som energi, når brændbart affald bruges i energiproduktion.
For dig som boligejer er det især genbrug og genanvendelse, der er interessante. Hver gang du kan flytte noget fra kategorien “affald” til “genbrug” eller “genanvendelse”, mindsker du både miljøbelastning og ofte også mængden af affald, du skal betale for at komme af med.
Hvilke byggematerialer kan genbruges?
Rigtig mange byggematerialer kan i princippet genbruges, hvis de er i god stand og fri for farlige stoffer. Nøglen er både kvalitet og dokumentation. Her er de mest oplagte kategorier for private boligejere.
Mursten, tagsten og andre teglprodukter
Mursten og tagsten er klassiske genbrugsmaterialer, fordi de ofte holder langt længere end selve bygningen.
- Mursten kan renses for mørtel og bruges igen i nye vægge, skillerum, belægning eller haveskillevægge.
- Tagsten (tegl eller beton) kan genbruges på nye tage eller til mindre bygninger som carporte, skure og udhuse.
Her skal du især tjekke for frostskader, revner og gennemslidte sten. Der kan også være forskel på gamle og nye formater, som påvirker lægning og dimensioner.
Vinduer og døre
Vinduer og døre er oplagte til genbrug i sekundære bygninger, ombygninger eller som arkitektoniske elementer. Typiske anvendelser:
- Gamle vinduer i udestuer, drivhuse eller værksteder.
- Døre genbrugt indvendigt eller i skure, bryggers og tilbygninger.
Her er det vigtigt at se på:
- Stand: råd, skævheder, tætningslister, beslag og glas.
- Energi: ældre termoruder lever sjældent op til dagens energikrav til boligens klimaskærm.
- Dokumentation: ved genbrug i opvarmede boliger skal du kunne dokumentere egenskaber, fx U-værdi for vinduer.
Til ikke-opvarmede bygninger er kravene mindre skrappe, men du skal stadig sikre forsvarlig montering og tæthed.
Sanitet: toiletter, håndvaske og bad
Sanitet i porcelæn, fx håndvaske, toiletter og badekar, kan som regel genbruges, så længe de er hele, rene og uden revner. De bruges typisk i:
- Renoveringsprojekter på et stramt budget.
- Værksteder, kældre, gæstetoiletter og sommerhuse.
Armaturer (vandhaner, blandingsbatterier) kan også genbruges, hvis de er funktionsdygtige og opfylder gældende krav. Men ofte kan det bedre betale sig at skifte til nye, mere vandbesparende løsninger.
Tagrender, nedløbsrør og metaldele
Tagrender og nedløbsrør i zink eller stål kan renses og genbruges, hvis de ikke er gennemtærede eller alvorligt deformerede. Andre metaldele som beslag, dragere og profiler kan også få nyt liv.
Her er det især synlig tæring, huller og skævheder, du skal kigge efter. Husk at korrekt montering er afgørende for, at løsningerne holder tæt.
Træ, tømmer og planker
Træ er et af de mest alsidige genbrugsmaterialer. Meget tømmer, bjælker, gulvbrædder og planker har mange års restlevetid.
- Konstruktionstræ kan genbruges i nye konstruktioner, hvis det er sundt, ikke trykimprægneret, og styrkeklassen kan dokumenteres eller vurderes fagligt.
- Gulvbrædder og paneler kan slibes, males eller lakeres og genbruges i nye rum eller andre boliger.
- Brædder kan bruges til beklædning, hegn, møbler eller mindre DIY-projekter.
Undgå træ med råd, svamp, omfattende insektangreb eller ukendte kemiske behandlinger. Trykimprægneret træ er en særskilt kategori, som vi vender tilbage til under “bør ikke genbruges”.
Stål og andre bærende konstruktioner
Konstruktionsstål, søjler, dragere og spær kan ofte genbruges, hvis de er i god stand og uden alvorlig korrosion. Her er dokumentation ekstra vigtig, fordi der er tale om bærende konstruktioner.
I praksis vil det ofte kræve, at en rådgiver vurderer bæreevne, dimensioner og egnethed i det konkrete projekt.
Køkkenelementer og andet inventar
Køkkenskabe, låger og bordplader kan sagtens have mange år i sig, selvom de ikke længere passer i den gamle bolig. De kan:
- Genbruges i kældre, bryggers, garager og værksteder.
- Bygges om til nye køkkenløsninger, fx ved at kombinere med nye fronter.
Her er det især fugtskader, slidte hængsler og skæve korpusser, du skal kigge efter. Husk også at tænke på, om mål og modulbredder passer til dit nye rum.
Fundamenter, ydervægge, spær og søjler
I nogle tilfælde kan større bygningsdele som fundamenter, ydervægge, spær og søjler bevares i stedet for at blive revet ned. Det er også en form for genbrug: du lader de eksisterende konstruktioner være og bygger videre på dem.
Her skal du have faglig hjælp til at vurdere bæreevne, fugtforhold, sætningsrisiko og restlevetid. Se det som en mulighed, men ikke noget du beslutter uden rådgiver.
Hvilke materialer må ikke genbruges, eller bør tages ud af kredsløbet?
Ikke alt byggeaffald egner sig til genbrug. Nogle materialer indeholder stoffer, der er skadelige for både miljø og sundhed, og som skal tages ud af kredsløbet. Andre er så forurenede eller teknisk uegnede, at genbrug ikke giver mening.
Materialer med asbest
Asbest blev tidligere brugt i tagplader, rørisolering, fliseklæb, puds og en række andre byggematerialer, især før 1980’erne. Asbest er sundhedsskadeligt ved indånding, og asbestholdige materialer må ikke genbruges.
De skal håndteres som farligt affald efter gældende regler. Ved mistanke om asbest bør du få foretaget en professionel analyse, inden du går i gang med nedrivning eller boring.
Materialer med PCB
PCB (polyklorerede biphenyler) findes typisk i byggematerialer fra 1950’erne til slutningen af 1970’erne, især i:
- Fuger omkring vinduer og facadeelementer.
- Visse malingstyper.
- Nogle limprodukter og fugemasser indvendigt.
PCB er både miljø- og sundhedsskadeligt og skal fjernes og håndteres som farligt affald. Materialer forurenet med PCB må ikke genbruges. Ofte vil tilstødende materialer (fx teglsten eller beton omkring en PCB-fuge) også være forurenede og derfor uegnede til genbrug.
Materialer med bly og andre tungmetaller
Gamle malinger kan indeholde bly, lige som visse rør og tage kan indeholde bly eller andre tungmetaller. Her gælder:
- Maling med bly bør ikke genbruges i indendørs miljøer.
- Blyholdige komponenter skal håndteres efter gældende regler og typisk tages ud af kredsløbet.
Det betyder ofte, at malede overflader med blymaling ikke egner sig til genbrug som synlige eller belastede flader indendørs. De kan i stedet skulle affaldsbehandles eller evt. renses, hvis det er teknisk og økonomisk forsvarligt.
PCB-forurenede og plastmalede puds- og betonelementer
Selvom selve betonen eller pudsen i sig selv godt kunne genanvendes, kan overfladebehandling ødelægge genbrugspotentialet. To typiske eksempler:
- Beton eller murværk forurenet af PCB-holdige fuger eller maling.
- Pudsede vægge malet med kraftige plastmalinger, som gør det svært at knuse og genanvende materialet rent.
Her må materialet ofte nedklassificeres til affald, der enten deponeres eller nyttiggøres med restriktioner, fremfor at blive til rene genbrugsmaterialer.
Trykimprægneret træ
Trykimprægneret træ er behandlet med træbeskyttelsesmidler, der skal modstå råd og svamp. Det indeholder ofte kemikalier, som ikke er ønskelige i nye sammenhænge.
Som udgangspunkt bør trykimprægneret træ ikke genbruges ukritisk, især ikke:
- I kontakt med jord, hvor børn leger.
- Tæt på levnedsmidler, fx højbede til grøntsager.
- I forbindelse med dyr og foderstoffer.
Ofte er det mere forsvarligt at aflevere trykimprægneret træ som særskilt affald til forbrænding eller anden godkendt behandling, fremfor at bruge det i nye projekter.
Materialer med fugt, skimmel og biologisk nedbrydning
Materialer med omfattende fugtskader, skimmel eller råd bør som udgangspunkt ikke genbruges. Det gælder fx:
- Våde gipsplader og isolering.
- Træ med råd eller kraftige misfarvninger fra skimmel.
- Gulvkonstruktioner med skjult fugt.
Her risikerer du at flytte indeklimaproblemer med over i din nye konstruktion. Læs gerne mere om fugt og skader i vores sektion om fugt, skimmel og skader.
Sådan planlægger du et genbrugsprojekt trin for trin
Hvis genbrug af byggematerialer skal fungere i praksis, er du nødt til at tænke det ind helt fra start. Det handler både om tid, logistik og samarbejde med rådgivere og håndværkere.
1. Sæt mål og afklar ambitionsniveau
Start med at være ærlig omkring, hvad du vil opnå:
- Vil du spare penge, spare CO2, eller begge dele?
- Hvor meget ekstra tid og koordinering vil du acceptere?
- Er det kun mindre ting (døre, køkkenelementer), eller også større konstruktioner?
Et klart mål gør det nemmere at prioritere, hvad der skal reddes, og hvad der bare skal håndteres som byggeaffald.
2. Beslut genbrug tidligt i projektet
Genbrug skal på bordet, inden du får lavet endelige tegninger og tidsplaner. Det påvirker fx:
- Projektets design (mål, modulbredder, detaljer tilpasset genbrugte elementer).
- Tidsplanen (selektiv nedrivning og sortering tager længere tid end “bare” at rive ned).
- Udbud og kontrakter med entreprenører.
Planlægningen ligner på mange måder andre renoveringsprojekter. Har du brug for en mere generel gennemgang, kan du hente inspiration i artiklerne om planlægning af renoveringsprojekter.
3. Involver rådgiver og entreprenør
Ved større projekter er det en god idé at tage en arkitekt eller ingeniør med på råd, især hvis du vil genbruge bærende konstruktioner, spær eller konstruktionstømmer. Entreprenøren skal også være med tidligt, fordi:
- Selektiv nedrivning kræver erfaring og særligt grej.
- Sortering og håndtering skal planlægges, så det passer med byggepladsens indretning.
- Der skal afsættes tid og mandskab til nænsom demontering.
Mange misforståelser opstår, når genbrug kun er en “nice to have” i hovedet på bygherren, men ikke står klart i udbudsmateriale og aftaler. Se også vores guides om samarbejde med håndværkere og entrepriser.
4. Screening og kortlægning af materialer
Inden du river ned, bør du have et overblik over:
- Hvilke materialer bygningen består af.
- Hvor der kan gemme sig problematiske stoffer (asbest, PCB, bly osv.).
- Hvilke dele der er mest oplagte at genbruge.
Ved større projekter vil det typisk være en miljøscreening og en ressourcekortlægning, der danner grundlag for selektiv nedrivning. Ved mindre, private projekter kan du lave en forenklet udgave selv eller sammen med en byggesagkyndig: gå bygningen igennem rum for rum og noter, hvad du vil bevare, genbruge, sælge eller aflevere som affald.
5. Selektiv nedrivning i stedet for “bulldozer-metoden”
Selektiv nedrivning betyder, at bygningen bliver plukket fra hinanden i den rigtige rækkefølge, så materialerne kan demonteres hele og sorteres. Det er det modsatte af at rive alt ned med maskine og køre blandet byggeaffald væk.
I praksis kan det fx betyde:
- Døre, vinduer, køkken og sanitet skrues ned først.
- Gulve, lofter og beklædninger fjernes og sorteres.
- Mursten og tagsten pilles ned nænsomt til genbrug.
- Til sidst tages de bærende konstruktioner ned, hvis de skal genbruges.
Det tager typisk længere tid end traditionel nedrivning, men er en forudsætning for, at materialerne ikke bare ender som blandet affald.
6. Sortering, opbevaring og logistik
Når materialerne er taget ned, skal de håndteres, så de stadig er brugbare:
- Sorter i rene fraktioner: træ, metal, tegl, sanitet, inventar osv.
- Sørg for tør og nogenlunde ren opbevaring, så materialerne ikke tager skade.
- Planlæg transport: direkte til genbrugsplads, genbrugsbyggemarked eller midlertidigt lager.
Har du begrænset plads, kan det være nødvendigt at sende materialer løbende til genbrug eller salg, i stedet for at gemme det hele på egen grund.
7. Dokumentation og anvendelse i det nye byggeri
Genbrugte byggematerialer, der skal indgå i nybyggeri eller større ombygninger, skal kunne dokumenteres, så de lever op til kravene i Bygningsreglementet. Det kan være:
- Oplysninger om styrke og kvalitet (fx træ og stål).
- Oplysninger om energiegenskaber (fx vinduer).
- Oplysninger om brandegenskaber (fx beklædninger).
Ved mindre projekter og sekundære bygninger vil kravene typisk være mere lempelige, men det er stadig vigtigt at tænke sikkerhed og holdbarhed. Du kan læse mere om generelle byggeregler i vores oversigt over byggeregler og tilladelser.
Hvad kræver lovgivning og dokumentation?
Lovgivningen stiller ikke færre krav til genbrugte byggevarer end til nye. Grundprincippet er, at det færdige byggeri skal leve op til Bygningsreglementets tekniske og administrative krav, uanset om materialerne er nye eller genbrugte.
Bygningsreglement og tekniske krav
Genbrugte byggevarer skal opfylde de samme krav til fx:
- Styrke og stabilitet.
- Brand.
- Fugt og holdbarhed.
- Energi og isoleringsevne.
- Sundhed og indeklima.
Det betyder fx, at et genbrugt vindue i en opvarmet bolig stadig skal kunne leve op til de energikrav, der gælder for den type byggeri. Her er dokumentation afgørende. Visse produkter kan have gamle datablade eller produktmærkning, mens andre kræver faglig vurdering.
Affaldslovgivning og farlige stoffer
Affaldslovgivningen sikrer, at materialer med farlige stoffer bliver taget ud af det cirkulære kredsløb. Det gælder især asbest, PCB og bly. Kommunen er tilsynsmyndighed på affaldsområdet og kan stille krav til sortering og aflevering.
Ved større nedrivningsopgaver kan kommunen kræve, at du laver en egentlig kortlægning af miljøfarlige stoffer, inden arbejdet går i gang. Det er med til at sikre, at materialer, der senere genbruges eller genanvendes, ikke er forurenede.
Selektiv nedrivning og ressourcekortlægning over 250 m²
Ved større nedrivningsprojekter over en vis størrelse (typisk 250 m² eller mere) er der lovkrav om selektiv nedrivning og ressourcekortlægning. Det betyder, at:
- Bygningen skal kortlægges for materialer og mængder.
- Farlige stoffer skal identificeres og planlægges fjernet særskilt.
- Nedrivningen skal ske, så mest muligt kan genbruges eller genanvendes.
Reglerne kan ændre sig over tid, så tjek altid de nyeste krav hos kommunen eller på relevante myndigheders hjemmesider, hvis du står med et større projekt.
Hvem har ansvaret?
Som udgangspunkt er det bygherren (altså dig som ejer eller den, der igangsætter byggeriet), der har ansvaret for, at:
- Byggeriet lever op til Bygningsreglementet.
- Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for byggevarernes egenskaber.
- Affald håndteres og sorteres efter reglerne.
Kommunen fungerer som byggemyndighed og kan kræve, at du dokumenterer både anvendelsen af genbrugte materialer og håndteringen af byggeaffaldet.
Vil du dykke mere ned i miljø- og energikrav, kan du læse vores tema om energi- og miljøkrav. Indeklimahensyn er også vigtige, især når du genbruger ældre materialer; se mere under indeklima.
Hvor kan man aflevere eller købe byggematerialer til genbrug?
For at genbrug kan lykkes, skal der være steder, hvor materialerne kan afleveres, sorteres og finde nye ejere. Som privat boligejer vil du typisk møde disse muligheder:
Genbrugsbyggemarkeder og byggereoler
Flere steder i landet findes genbrugsbyggemarkeder, hvor du kan:
- Aflevere hele byggematerialer (fx døre, vinduer, sanitet, køkkener, tegl).
- Købe brugte materialer, der allerede er sorteret og klargjort.
Nogle er kommunale eller foreningsdrevne, andre er private virksomheder, der lever af at handle med brugte byggematerialer. Udvalget er ofte meget forskelligt fra dag til dag, så det kræver fleksibilitet i dit projekt.
Firmaer og håndværkere med fokus på genbrug
En del nedrivningsfirmaer og entreprenører arbejder målrettet med selektiv nedrivning og salg af genbrugsmaterialer. De kan:
- Hjælpe med at sortere, rense og dokumentere materialer.
- Formidle salg til andre projekter.
Har du et større projekt, kan det være en idé at vælge en entreprenør, der allerede har erfaring med genbrug og en aftagerkanal for materialerne.
Genbrugspladser og sorteringsanlæg
De kommunale genbrugspladser tager imod byggeaffald i sorteret form, fx:
- Rent træ, rent metal, rent tegl, rent beton.
- Gips, isolering, hård PVC osv.
Nogle steder arbejder man aktivt på at udtage materialer til direkte genbrug, andre steder primært til genanvendelse (fx knust beton). Spørg på din lokale plads, om de har særlige ordninger for genbrugsegnet affald.
Private køb og salg
Til mindre projekter kan du også bruge:
- Køb-og-salg-platforme og lokale opslagstavler.
- Nabogrupper og sociale medier.
Det kan være effektivt til fx døre, vinduer, køkkenelementer og overskudsmaterialer fra renoveringer. Her har du selv ansvaret for at vurdere kvalitet og egnethed.
Hvad koster genbrug af byggematerialer og tilhørende ydelser?
Mange håber, at genbrug automatisk er billigere. Så enkelt er det desværre ikke. Genbrug kan være økonomisk fornuftigt, men prisen afhænger af en række faktorer.
Hvorfor genbrug ikke altid er billigst pr. enhed
Selvom du måske får materialer “gratis” fra din egen bygning, er der ofte omkostninger til:
- Selektiv nedrivning og nænsom demontering.
- Rensning (fx af mursten og tagsten).
- Sortering og midlertidig opbevaring.
- Transport og logistik.
- Eventuel dokumentation og faglig vurdering.
Derfor kan en genbrugt mursten i praksis godt ende med at koste det samme eller mere end en ny, hvis arbejdet udføres professionelt. Omvendt kan du ofte spare på deponi- og affaldsgebyrer og i nogle tilfælde tjene på salg af materialer.
Selektiv nedrivning, screening og kortlægning
Selektiv nedrivning er typisk dyrere end traditionel nedrivning, fordi det tager længere tid og kræver mere manuelt arbejde. Dertil kommer omkostninger til:
- Miljøscreening af bygningen (asbest, PCB, bly m.m.).
- Ressourcekortlægning ved større projekter.
Det er svært at give generelle priseksempler, fordi det afhænger af bygningens størrelse, kompleksitet, adgangsforhold og lokale priser. Du bør derfor altid indhente konkrete tilbud og lave et samlet budget. Vores artikler om budget til renovering og prisoverslag kan hjælpe dig med at tænke de ekstra poster ind.
Tilgængelighed og transport
Genbrugsmaterialer er ikke hyldevarer på samme måde som nye. Du er afhængig af:
- Om der overhovedet er de rigtige materialer til salg i nærheden.
- Om de kan leveres på det tidspunkt, du skal bruge dem.
- Hvor langt de skal transporteres.
Transport kan hurtigt æde en del af både den økonomiske og den miljømæssige gevinst, hvis materialerne skal køres langt. Derfor er det ofte smartest at tænke lokalt og være fleksibel på design, så du kan bruge det, der rent faktisk findes.
Hvornår genbrug typisk giver økonomisk mening
Genbrug er typisk mest interessant økonomisk når:
- Der er store mængder ensartede materialer i god stand (fx tagsten, mursten, træ).
- Materialerne kan demonteres relativt let.
- Der er en klar plan for genanvendelsen i samme projekt eller til salg.
Til gengæld kan genbrug af små mængder eller stærkt slidte materialer let blive en dyr og besværlig affære. Her er det vigtigt at være realistisk og ikke kun styret af den grønne samvittighed.
Typiske faldgruber, når man vil genbruge byggematerialer
Genbrug af byggematerialer kan være både meningsfuldt og tilfredsstillende, men der er nogle klassiske fejl, som går igen hos mange boligejere.
Manglende dokumentation
En af de største faldgruber er at stå med en bunke materialer, du gerne vil bruge, men uden at kunne dokumentere deres egenskaber. Det kan være:
- Vinduer uden oplysninger om energiforhold.
- Træ uden kendt styrkeklasse.
- Materialer uden klar viden om, hvilke overfladebehandlinger de har fået.
Det kan gøre det svært at få byggetilladelse eller overbevise en rådgiver om, at materialet kan indgå i de bærende konstruktioner.
Forurenede eller skadede materialer
En anden klassiker er at forsøge at redde materialer, der i virkeligheden er for dårlige. Det kan være:
- Gulve med skjult fugt, som senere giver skimmelproblemer.
- Træ med begyndende råd, som svækkes yderligere over tid.
- Mursten eller beton, der viser sig at være PCB-forurenede.
Her kan du ende med både ekstraarbejde og indeklimaproblemer. Det er bedre at kassere tvivlsomme materialer end at tage en sundhedsrisiko. Du kan læse mere om vedligeholdelse og vurdering af indvendige materialer i vores sektion om indvendig vedligeholdelse.
For sen planlægning og dårlig koordinering
Mange beslutter først at genbruge, når nedrivningen nærmest er i gang. Så er det ofte for sent at:
- Tilpasse projektet til de materialer, der kan reddes.
- Få entreprenøren til at ændre metode og tidsplan.
- Finde aftagere til overskudsmaterialerne.
Resultatet bliver ofte, at gode materialer alligevel ender som byggeaffald. Sørg derfor for, at genbrug er en del af projektets forudsætninger fra dag 1. Vores indhold med trin for trin-guides kan hjælpe dig med at få styr på rækkefølgen i projektet.
Urealistiske forventninger til pris og udbud
Det er også en faldgrube at regne med:
- At genbrugte materialer altid er markant billigere.
- At lige præcis den dør eller det vindue, du mangler, findes i nøjagtigt de mål, du skal bruge.
- At udvalget er stabilt og landsdækkende.
I virkeligheden er udbuddet ofte geografisk spredt og ujævnt, og du kan være nødt til at tilpasse designet til materialerne, ikke omvendt. Det kræver fleksibilitet og lidt tålmodighed.
For lidt fokus på det færdige resultat
Til sidst er der den mere stille faldgrube: at blive så fokuseret på genbrug, at du glemmer funktion, komfort og levetid. I nogle tilfælde kan nye materialer være det bedste valg, fx hvor der er høje krav til energi, tæthed eller brand.
Den gode løsning er ofte en kombination: genbrug hvor det giver mening teknisk, økonomisk og praktisk, og vælg nye materialer, hvor kravene er skrappe eller risikoen for fejl er stor. Har du lyst til at starte i det små, kan du hente inspiration i vores kategori om gør-det-selv og små byggeprojekter, hvor genbrug ofte er helt oplagt.
Vil du generelt træffe mere bæredygtige valg i din bolig, kan du også kigge forbi vores samling af artikler om bæredygtige valg.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Energi- og miljøkrav, Planlægning og projekter