Sidst opdateret: 2026. Regler, frister og satser kan ændre sig – tjek altid de aktuelle betingelser, før du søger.
Hvad er tilskud til energirenovering i 2026?
Tilskud til energirenovering i 2026 gives primært gennem Energirenoveringspuljen til klimaskærm og varmefordeling (isolering, vinduer, ventilation, vandbåret rumvarme og energimærkning) og gennem Varmepumpepuljen til skift til varmepumpe. Hvilken ordning du skal bruge, afhænger af, om du vil forbedre husets klimaskærm eller selve varmesystemet.
Energirenoveringspuljen administreres af Energistyrelsen og retter sig mod ejere af helårsboliger med et dårligt energimærke. Her kan du få tilskud til konkrete energiforbedringer, der sænker varmeforbruget, typisk med faste tilskudssatser pr. kvadratmeter eller pr. enhed.
Varmepumpepuljen er en separat ordning til dig, der vil skifte fra olie, gas, elvarme eller biokedel til varmepumpe. Her arbejder man typisk med et samlet tilskudsbeløb til selve varmepumpen og installationen.
Det afgørende er, at du ikke forsøger at søge samme projekt i begge ordninger. Isolering, vinduer og ventilation hører normalt hjemme i Energirenoveringspuljen, mens selve udskiftningen til varmepumpe skal gennem Varmepumpepuljen.
Hvornår åbner Energirenoveringspuljen i 2026 – og hvorfor betyder timing så meget?
Energirenoveringspuljen åbner efter planen 27. januar 2026 kl. 10.00. Der er typisk et digitalt “venteværelse” cirka en time før, og ansøgninger behandles efter først til mølle-princippet. Derfor er det vigtigt, at du har alle oplysninger og dokumenter klar, inden portalen åbner.
I praksis betyder det, at du bør have styr på energimærke, ejerskab, projektbeskrivelse og de vigtigste tilbud fra håndværkere flere uger før åbningsdatoen. Selve ansøgningen kan godt føles som at være i kø til koncertbilletter – du vil ikke sidde og lede efter MitID eller energimærkerapporten, når puljen er åbnet.
Varmepumpepuljen har typisk flere ansøgningsrunder i løbet af året med konkrete åbningstidspunkter (fx kl. 10.00). Også her gælder først til mølle, så samme logik med forberedelse og timing gælder.
Hvis du vil planlægge dit projekt mere strategisk, kan det være en fordel at se på, hvornår det praktisk giver mening at udføre arbejdet, og hvordan det passer med puljeåbninger. Her kan du få hjælp i guiden hvornår skal du energirenovere.
Kan du søge tilskud? De vigtigste krav til boligen og dig som ejer
Du kan som udgangspunkt søge tilskud fra Energirenoveringspuljen, hvis boligen er en helårsbolig, du selv ejer den, den har et gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G, projektet ikke er startet, og arbejdet udføres af en CVR-registreret virksomhed. Opfylder du ikke alle disse punkter, er chancen for tilskud meget lille.
De typiske hovedkrav er:
- Helårsbolig – sommerhuse og fritidshuse er normalt ikke omfattet.
- Du er ejer – du skal stå som ejer i tinglysningen (parcelhus, rækkehus, ejerlejlighed mv.).
- Gyldigt energimærke D, E, F eller G – og det skal stadig passe til husets aktuelle stand.
- Projektet er ikke startet – ingen kontrakter, ingen nedrivning, ingen levering, før du har tilsagn.
- Arbejdet udføres af CVR-registreret virksomhed – gør-det-selv-arbejde udløser ikke tilskud.
Ejerlejligheder kan i nogle tilfælde være omfattet, men her skal du være ekstra opmærksom på, om tiltaget hører under fællesarealer eller din egen enhed, og om ejerforeningen godkender projektet.
Der kan også være begrænsninger, hvis der foregår erhvervsmæssig aktivitet på adressen (fx liberalt erhverv i en del af boligen). I de tilfælde kan det være nødvendigt at dokumentere, hvor stor en andel der bruges privat.
Hvis du er i tvivl om, hvilke energiforbedringer der giver mest mening for netop din boligtype, kan du hente inspiration i guiden hvilke energiforbedringer passer til dit hus.
Hvilket energimærke kræves – og hvornår er det et problem?
Tilskud til energirenovering kræver som udgangspunkt et gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G. Energimærket skal afspejle boligens nuværende forhold, og hvis du har ændret på væsentlige ting siden udstedelsen, kan det påvirke din adgang til tilskud.
Det betyder i praksis:
- Har din bolig energimærke A, B eller C, er du normalt ikke i målgruppen for Energirenoveringspuljen.
- Har du D, E, F eller G, men siden skiftet tag, vinduer eller varmeanlæg, uden at få nyt energimærke, kan det gamle være misvisende.
- Energimærket skal være gyldigt (ikke for gammelt og baseret på en rigtig bygningsgennemgang).
I nogle tilfælde kan du også få tilskud til selve energimærkningen som en del af projektet, men energimærket fungerer først og fremmest som adgangsbillet til puljen. Det er derfor en god idé at få overblik over, om dit nuværende energimærke stadig er dækkende, før du går i gang med ansøgningen.
Hvis dit hus er kraftigt ændret, kan det være nødvendigt at få et nyt energimærke udarbejdet, inden du søger. Det koster lidt, men uden et korrekt mærke kan du risikere at bruge tid og kræfter på en ansøgning, der alligevel ender med afslag.
Hvad kan du få tilskud til – og hvad er ikke støtteberettiget?
Du kan typisk få tilskud til isolering, vinduer, ventilation, vandbåret rumvarme og i nogle tilfælde energimærkning gennem Energirenoveringspuljen. Men ordningen har klare undtagelser, og ikke alle delprojekter inden for fx vinduer og isolering er støtteberettigede.
Her er et forenklet overblik over de vigtigste tiltag i Energirenoveringspuljen:
| Tiltag | Typisk støtteberettiget? | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Udvendig isolering af ydervæg (massiv væg) | Ja | En af de klassiske poster. Der er faste satser pr. m² udvendig isoleret facade. |
| Efterisolering af tag og loft | Ja | Efterisolering over beboede rum er typisk med, hvis tykkelse og løsning opfylder kravene. |
| Isolering af terrændæk | Ja | Kan være støtteberettiget ved efterisolering/forbedring af gulvkonstruktion mod jord. |
| Isolering af krybekælder | Ofte ja | Kan være omfattet, men der kan være særlige krav til løsning og adgangsforhold. |
| Hulmursisolering | Typisk nej | Hulmur er ofte undtaget i puljen, også selv om det energimæssigt kan være fornuftigt. |
| Udvendig isolering af kælderydervæg | Typisk nej | Kælderydervæg er normalt ikke støtteberettiget ved udvendig isolering. |
| Udskiftning af facadevinduer | Delvist | Tilskud kan være målrettet energiforbedring, men nye vinduer er ikke altid omfattet. |
| Nye ovenlysvinduer | Normalt nej | Ovenlysvinduer er typisk ikke støtteberettigede som nye installationer. |
| Forsatsrammer/energiforbedring af eksisterende vinduer | Ofte ja | Kan være relevant i ældre huse, hvor bevaring af vinduer er vigtig. |
| Mekanisk ventilation med varmegenvinding | Ja | Typisk støtteberettiget, hvis anlægget opfylder krav til virkningsgrad. |
| Balanceret ventilation uden varmegenvinding | Normalt nej | Uden varmegenvinding lever anlægget ofte ikke op til puljens krav. |
| Etablering af vandbåret rumvarme (radiatorer/gulvvarme) | Ja | Især aktuelt, hvis du planlægger varmepumpe eller fjernvarme senere. |
| Energimærkning i forbindelse med projektet | Nogle tilfælde | Kan være støtteberettiget som del af en samlet energirenovering. |
| Solceller og batteri | Som udgangspunkt nej | Hører normalt under andre ordninger eller ingen støtte. |
Det konkrete støtteniveau afhænger af de tekniske krav i puljen (fx U-værdier for vinduer og isoleringstykkelser). Vil du dykke mere ned i krav til energivinduer, kan du bruge guiden energivenlige vinduer og døre.
Hvis du også overvejer solceller som en del af din samlede energiplan, er det typisk adskilt fra Energirenoveringspuljen. Se fx overvejelser om nettilslutning og kapacitet i guiden om solceller og elnettets kapacitet.
Hvor meget kan du få i tilskud? Satser og eksempler
Tilskuddet til isolering i Energirenoveringspuljen beregnes typisk pr. m² og ligger vejledende på niveauer som omkring 180 kr. pr. m² for udvendig isolering af ydervæg, 70 kr. pr. m² for efterisolering af tag og loft og 105 kr. pr. m² for terrændæk og krybekælder. Det præcise beløb afhænger af tiltag, areal og de gældende satser, når du søger.
De mest brugte pejlemærker i aktuelle guides (2026-niveau) er:
- Udvendig isolering af ydervæg: ca. 180 kr./m²
- Efterisolering af tag og loft: ca. 70 kr./m²
- Isolering af terrændæk og krybekælder: ca. 105 kr./m²
De tal skal forstås som omtrentlige niveauer, ikke som garanterede satser. Satserne kan justeres politisk fra år til år og kan også variere efter løsningens detaljer.
Som tommelfingerregel svarer tilskuddet ofte til omkring 10-20 % af den samlede markedspris for arbejdet. Resten skal du selv finansiere via opsparing, lån eller andre midler.
Eksempel: Udvendig isolering af 350 m² facade
Har du et typisk parcelhus med cirka 350 m² ydervæg, og satsen ligger omkring 180 kr./m², kan det give et tilskud på cirka 63.000 kr. (350 x 180 kr.). Hvis entreprenørtilbuddet lyder på 350.000 kr., dækker tilskuddet i dette eksempel knap en femtedel af regningen.
Der gives normalt ikke en øvre procentgrænse for, hvor stor en del af regningen tilskuddet kan dække, men satserne er fastsat på forhånd, så du kan ikke forhandle dem op. Du kan til gengæld påvirke det samlede tilskudsbeløb ved at vælge, hvor stort et areal og hvor mange tiltag, du gennemfører.
Hvis du især er interesseret i efterisolering af tag, facade eller gulv, kan du få mere teknisk hjælp i kategorien energi og isolering.
Skal du vælge Energirenoveringspuljen eller Varmepumpepuljen?
Vælg Energirenoveringspuljen, hvis du vil forbedre isolering, vinduer, ventilation eller vandbåret rumvarme. Vælg Varmepumpepuljen, hvis dit mål er at skifte fra olie, gas, elvarme eller biokedel til varmepumpe. Det er to forskellige ordninger med hver sin ansøgning og sit eget regelsæt.
En simpel måde at vælge på er:
- Dit mål er at sænke varmeregningen ved bedre klimaskærm (tættere hus, mindre varmetab) – her er Energirenoveringspuljen normalt det rigtige spor.
- Dit mål er at skifte varmekilde (fx fra gasfyr til luft-vand-varmepumpe) – her skal du typisk i Varmepumpepuljen.
- Du vil både isolere og skifte varmekilde – så ender du ofte med to adskilte projekter og potentielt to ansøgninger i hver sin ordning.
Varmepumpepuljen kan i 2026 give op til cirka 27.000 kr. i tilskud ved skift fra olie, gas, elvarme eller biokedel. Beløbet afhænger af varmepumpetype og de aktuelle puljeregler.
Hvis du overvejer varmepumpe, er det en god idé også at læse om krav til støj, placering og typiske installationsfejl i guiden om installation af varmepumpe. Det kan spare dig for både nabokonflikter og ekstraregninger.
Sådan søger du tilskud trin for trin
Du søger tilskud ved først at tjekke kravene, samle dokumenter, indsende ansøgningen i den digitale ansøgningsportal med MitID, vente på tilsagn, gennemføre projektet og derefter søge udbetaling med fakturaer og bilag. Rækkefølgen er vigtig, hvis du vil undgå afslag.
Et typisk ansøgningsforløb til Energirenoveringspuljen ser sådan ud:
- Tjek, at du opfylder kravene
Er boligen en helårsbolig, som du ejer? Har du energimærke D-G? Er du indstillet på at bruge en CVR-registreret virksomhed? Hvis et af disse svar er nej, bør du stoppe her og undersøge alternativer. - Samle grundlæggende oplysninger
Find energimærkerapport, BBR-oplysninger og dokumentation for ejerskab (tinglyst ejer). Notér husets arealer, og hvilke bygningsdele du vil renovere (facade, tag, gulv, vinduer osv.). - Indhent tilbud fra håndværkere
Få gerne 1-3 skriftlige tilbud fra virksomheder med CVR-nummer. Tilbuddene skal beskrive, hvad der laves hvor, og med hvilke materialer. Det gør det lettere både at udfylde ansøgningen og dokumentere projektet senere. - Log ind i ansøgningsportalen med MitID
Når puljen åbner, logger du ind med MitID, udfylder ansøgningen med oplysninger om bolig, projekt, arealer og forventede omkostninger og vedhæfter de nødvendige bilag, hvis portalen beder om det. - Vent på tilsagn – og lad projektet stå på standby
Du må ikke starte arbejdet, underskrive bindende kontrakter eller lade materialer blive leveret, før du har et skriftligt tilsagn. Der kan være flere måneders behandlingstid, så planlæg efter det. - Gennemfør projektet efter tilsagn
Når du får tilsagn, kan du sætte håndværkerne i gang. Sørg for, at fakturaer og arbejdets omfang stemmer overens med det projekt, du har fået tilsagn til. - Søg om udbetaling med dokumentation
Efter endt arbejde søger du om udbetaling via portalen. Her skal du normalt uploade fakturaer, betalingsbilag (kvittering for betaling), dokumentation for datoer for udførelse og gerne fotos eller anden teknisk dokumentation, hvis det kræves.
Ved udbetaling er det vigtigt, at fakturaer tydeligt viser:
- Adresse på ejendommen
- Dit navn som ejer
- Start- og slutdato for arbejdet
- CVR-nummer på virksomheden
- Hvad der er lavet, og på hvilket areal
Hvis projektet viser sig at ændre sig undervejs (fx ændret løsning eller areal), skal du normalt have ændringen godkendt, før du gennemfører den. Ellers risikerer du, at dele af arbejdet ikke bliver dækket af tilsagnet.
Hvad skal du have klar, før du søger?
Før du søger, skal du have styr på energimærket, dokumentation for ejerskab, MitID, grundoplysninger om projektet og en plan for, hvordan du vil dokumentere arbejdet overfor puljen. Jo bedre du er forberedt, jo mindre er risikoen for fejl, forsinkelser og panik, når puljen åbner.
En praktisk pre-flight tjekliste kan se sådan ud:
- Skal-have:
- Gyldigt energimærke D, E, F eller G
- Dokumentation for ejerskab (tinglyst ejer, BBR-oplysninger)
- MitID, der virker
- Klar idé om hvilke tiltag du vil søge til (fx efterisolering af loft og udvendig facadeisolering)
- Overblik over arealer (m² facade, loft, gulv osv.)
- Rigtig godt at have:
- 1-3 håndværkertilbud med klare beskrivelser af arbejdet
- Evt. en rådgiver, hvis projektet er komplekst (arkitekt eller byggerådgiver)
- Plan for byggeperioden, så du kan nå det inden for puljens frister
- Overblik over anden offentlig støtte, hvis du har fået det tidligere (pga. de minimis-regler)
Ved større projekter som facadeisolering eller nyt tag kan det også være relevant at have undersøgt, om der kræves byggetilladelse. Det kan du læse mere om i kategorien om byggeregler og tilladelser.
Og hvis du overvejer selv at udføre en del af arbejdet, fx på facaden, skal du være opmærksom på, at tilskuddet kun gives til arbejde udført af CVR-virksomheder. Du kan dog stadig bruge guiden om gør-det-selv facadeisolering til at vurdere, hvad du realistisk selv kan bidrage med uden for tilskudsordningen.
Udbetaling, frister og hvad et tilsagn egentlig betyder
Tilsagn betyder, at din ansøgning er godkendt, men pengene udbetales først, når projektet er afsluttet og dokumenteret. Du må ikke starte arbejdet, før du har tilsagn, og du skal søge om udbetaling inden for de fastsatte frister, ellers kan tilsagnet bortfalde.
Forløbet ser typisk sådan ud:
- Tilsagn – du får en skriftlig bekræftelse på, at du kan få et bestemt tilskudsbeløb til et bestemt projekt på en bestemt adresse.
- Udførelse – du gennemfører projektet inden for den periode, som tilsagnet angiver. Her kan der være en tidsgrænse, fx 1-2 år, men det skal altid tjekkes i de aktuelle vilkår.
- Udbetaling – du sender fakturaer, betalingsbilag og anden dokumentation ind. Myndigheden gennemgår materialet og udbetaler tilskuddet til din NemKonto, hvis alt stemmer.
Der kan være betydelig behandlingstid både ved ansøgning og udbetaling (ofte flere måneder). Du skal derfor ikke planlægge med, at tilskuddet falder lige efter håndværkerens sidste dag på pladsen. Det er snarere noget, du får tilbagebetalt, efter du selv har betalt håndværkerregningen.
De mest almindelige fejl – og hvordan du undgår afslag
De mest almindelige afslag skyldes, at projektet er startet for tidligt, at bolig eller energimærke ikke opfylder kravene, at dokumentationen er mangelfuld, eller at arbejdet ikke udføres af en CVR-registreret virksomhed. Heldigvis kan du undgå det meste ved at være opmærksom på nogle få typiske faldgruber.
Top 5 fejl der giver afslag eller problemer:
- Projektet er startet før tilsagn
Selv en underskrevet bindende kontrakt eller en faktura for forudbetaling kan blive opfattet som projektstart. Vent med både aftaler, bestillinger og nedrivning, til du har et klart tilsagn. - Forkert eller manglende energimærke
Hvis energimærket ikke er D-G, eller det er tydeligt forældet i forhold til husets stand, kan ansøgningen blive afvist. Sørg for at få styr på energimærket i god tid. - Arbejdet udføres ikke af CVR-registreret virksomhed
Hvis du bruger en ven, en “sort” aftale eller gør det selv, er det som udgangspunkt ikke støtteberettiget. Vælg en håndværker med CVR-nummer og ordentlige fakturaer. - Mangelfuld dokumentation ved udbetaling
Fakturaer uden adresse, uden ejerens navn eller uden dateringer på arbejdet kan forsinke eller ødelægge udbetalingen. Aftal gerne med håndværkeren på forhånd, hvilke oplysninger der skal stå på fakturaerne. - Projektet ændres undervejs uden godkendelse
Hvis du fx har søgt om udvendig isolering af 350 m², men ender med kun at isolere 200 m² og lave noget helt andet for resten, kan det påvirke tilskuddet. Få større ændringer godkendt, før de udføres.
Hvis du alligevel får afslag, kan du i nogle tilfælde rette op på formelle fejl (fx manglende bilag) og søge igen, men det afhænger af puljens regler i den konkrete runde. Derfor er det langt bedre at få tjekket krav og dokumenter ordentligt første gang.
Ved større eller mere komplicerede projekter kan det være en god investering at tage en byggerådgiver eller arkitekt med på råd, både for at planlægge energitiltagene fornuftigt og for at sikre, at dokumentationen er i orden. Se fx guiden om valg af byggerådgiver eller om hvad en arkitekt kan hjælpe med.
Hvordan passer tilskud ind i din samlede energirenovering?
Tilskuddet bør ses som et skub i den rigtige retning – ikke som en fuld finansiering af projektet. Derfor giver det mening at tænke i en samlet plan for energirenovering, hvor du prioriterer de tiltag, der både giver stor effekt og kan opnå støtte.
For nogle hustyper kan det fx være oplagt at starte med loft og tag, derefter facadeisolering og til sidst vinduer og ventilation. For andre er skift til vandbåret varmesystem og senere varmepumpe det, der for alvor flytter noget. Her kan du få inspiration i vores cases om energirenovering af forskellige hustyper, fx:
Har du et hus med særlige hensyn (fx bevaringsværdig arkitektur eller statslaanshus), kan der være ekstra regler og begrænsninger, som også spiller ind på, hvad du kan søge til og hvordan. Her kan guiderne om modernistisk villa og statslånshus give et godt overblik.
Kort om kombination med andre ordninger
I nogle tilfælde kan du have modtaget eller planlægge anden offentlig støtte til samme eller beslægtede projekter. Her kommer de såkaldte de minimis-regler i spil, der sætter en grænse for, hvor meget offentlig støtte du samlet må få over en vis periode.
Som privat boligejer rammer du sjældent loftet, men hvis du fx også modtager lokal støtte, kommunale puljer eller erhvervsstøtte (ved blandet bolig/erhverv), skal du oplyse det korrekt i ansøgningen. De konkrete regler kan variere, så læs altid vejledningen i ansøgningsportalen, når du udfylder erklæringerne.
Til sidst: Tilskud kan være en rigtig god hjælp til at få hul på de større energirenoveringer. Men det vigtigste er stadig, at projektet giver mening for din bolig og din økonomi – også uden tilskud. Brug derfor puljen som et ekstra plus, ikke som det eneste argument for at gå i gang.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Energi og isolering, Energi- og miljøkrav