Hurtigt overblik: Hvad kan du selv gøre nu?
Hvis du lige har fået nye møbler eller nyt legetøj hjem, er de vigtigste skridt:
- Stil dem om muligt i garage, skur eller et rum du kan lufte kraftigt ud i de første dage.
- Luft grundigt ud med gennemtræk flere gange dagligt i starten.
- Vask tekstiler og vaskbart legetøj, før børnene bruger det.
- Støvsug og gør rent, så stoffer i støvet ikke hober sig op.
- Vær ekstra opmærksom i børneværelset og små rum med meget inventar.
Resten af artiklen folder ud, hvad afgasning er, hvilke materialer der betyder mest, og hvordan du helt konkret kan begrænse det uden at blive indeklima-politi i dit eget hjem.
Hvad er afgasning?
Afgasning er, når materialer og produkter langsomt frigiver kemiske stoffer til luften og til støvet i dit hjem. Det kan være alt fra nye reoler og madrasser til plastlegetøj, maling og gulve.
Du vil ofte opleve afgasning som en lugt, men lugt og afgasning er ikke det samme. Nogle stoffer lugter kraftigt, andre kan du slet ikke lugte, selv om de er til stede. Mange af de stoffer, der afgasses, kaldes VOC’er (flygtige organiske forbindelser). Det er en stor gruppe kemiske forbindelser, som kan fordampe ved almindelig stuetemperatur.
Et andet vigtigt stof er formaldehyd, som blandt andet kan komme fra lim i spånplader og MDF. Det er også en flygtig forbindelse, der kan irritere øjne og luftveje.
Afgasningen er typisk størst i starten, når produktet er nyt. Med tiden falder mængden, fordi de mest flygtige stoffer allerede er afgivet, men nogle stoffer kan også dannes eller frigives senere, for eksempel ved varme, fugt eller slid. Derfor hænger afgasning tæt sammen med dit indeklima og ventilation.
Hvor kommer afgasning fra i hjemmet?
De fleste tænker på nye møbler, når de hører ordet afgasning, men kilderne er i praksis bredere. Mange ting i en almindelig bolig kan afgive kemiske stoffer, især når de er nye.
Typiske kilder er:
- Møbler i spånplade eller MDF, polstrede møbler, madrasser, kontorstole, reoler og skabe.
- Legetøj af plast, skum, gummi, blødt PVC, kunstlæder eller med stærke farver og overfladebehandlinger.
- Inventar som køkkenmoduler, skabe, paneler og indbyggede opbevaringsløsninger.
- Gulvbelægninger som laminat, vinyl, tæpper med skumbagside og underlag med lim eller skum.
- Maling, lak og andre overfladebehandlinger, især løsemiddelbaserede produkter.
- Rengørings- og plejeprodukter, fx sprayprodukter, luftfriskere og stærkt parfumerede midler.
- Elektronik som tv, computere, spillekonsoller og opladere, især når de er helt nye og ved opvarmning.
Det betyder, at du ikke kun skal tænke over det nye skab på børneværelset eller den nye bamse, men på den samlede mængde nye ting i boligen. Særligt når du renoverer flere rum på én gang eller skifter meget inventar ud på kort tid, kan koncentrationen af afgasningsstoffer stige, hvis der ikke er god udluftning.
Hvilke gener og symptomer kan afgasning give?
For de fleste handler afgasning om generende lugt og lidt irritation i en periode. Men for nogle kan symptomerne være tydeligere, især hvis der er mange kilder på én gang, og udluftningen og den daglige vedligeholdelse ikke er optimal.
Typiske gener, som beskrives i forskningen og hos myndigheder, er:
- Lugtgener og følelse af “tung” eller “kemisk” luft.
- Hovedpine eller trykken i hovedet.
- Tørre, sviende eller løbende øjne.
- Irritation i næse og svælg, tør hals eller hoste.
- Svimmelhed eller utilpashed.
- Forværring af astma, hoste eller hvæsende vejrtrækning.
- Forværring af allergisymptomer hos følsomme personer.
Børn, gravide, allergikere og astmatikere er generelt en mere følsom gruppe. Børns luftveje og kroppe er mindre, og de opholder sig ofte tæt på gulvet, hvor støv med bundne kemiske stoffer kan samle sig. De putter også ting i munden og har tæt kropskontakt med madrasser, bamser og legetøj.
Hvis du oplever vedvarende symptomer, der bliver værre, når du er hjemme, og bedre når du er ude, kan det være et tegn på, at noget i dit indeklima irriterer dig. Det kan være afgasning, men også fx fugt, skimmel eller støv. I de tilfælde giver det mening at kigge bredt på indeklimaet og ikke kun på de nye møbler.
Hvilke materialer og stoffer bør du kende?
Du behøver ikke være kemiker for at vælge fornuftigt. Det hjælper dog at kende nogle få nøgleord og materialer, der ofte går igen, når man taler om afgasning.
Formaldehyd
Formaldehyd er en flygtig kemisk forbindelse, som blandt andet kan findes i limtyper, der bruges i spånplader, MDF og krydsfiner. Det kan irritere øjne og luftveje, især i høje koncentrationer og i små, dårligt ventilerede rum. Nye skabe, reoler og køkkener i pladematerialer kan derfor være en vigtig kilde i starten.
VOC’er (flygtige organiske forbindelser)
VOC’er er en stor gruppe organiske stoffer, der let fordamper. De kan stamme fra maling, lak, lim, tæpper, plastmaterialer, møbler og rengøringsmidler. Nogle VOC’er lugter kraftigt, andre næsten ikke. En høj samlet mængde VOC’er kan give gener som hovedpine, træthed og irritation i øjne og luftveje.
Ftalater
Ftalater bruges som blødgørere i nogle plasttyper, fx blødt PVC. De findes eller har tidligere været brugt i blandt andet gulvbelægninger, kabler, badeforhæng og blødt plastlegetøj. Ftalater kan både afdampe til luften og findes i husstøvet. Nogle typer er reguleret i EU, men i ældre produkter og importvarer kan de stadig forekomme.
Krom
Krom kan bruges i garvningsprocessen af læder og i visse farvestoffer og pigmenter. Det er ikke typisk det stof, du først tænker på ved afgasning, men det er relevant i forhold til kontakt med hud og støv, særligt for personer med kontaktallergi.
Hårde og bløde træsorter, læder og overflader
Massivt træ uden tung overfladebehandling afgiver generelt færre kemikalier end pladematerialer med meget lim. Hårde træsorter som eg og bøg er ofte mere robuste og kræver ikke nødvendigvis lige så kraftig kemisk behandling som billige, bløde materialer kombineret med meget lim og lak.
Kunstlæder og belagt tekstil er ofte baseret på plast (fx PVC eller PU). De kan afgive VOC’er og eventuelle blødgørere, især når de er nye. Ægte læder afgasser typisk mindre i forhold til VOC’er, men kan til gengæld indeholde reststoffer fra garvning og farvning.
Overfladebehandlinger som lak, maling, bejdse og olie kan også være væsentlige kilder. Vandbaserede og lav-VOC produkter afgasser som regel mindre end traditionelle opløsningsmiddelbaserede produkter.
Hvor længe varer afgasning?
Afgasningen er typisk mest intens i de første dage og uger efter, at et produkt er taget i brug. Mange kilder vurderer, at en stor del af de mest flygtige stoffer afgives i løbet af de første måneder, hvis der er god udluftning.
Der er dog ikke én fast tidsramme, som gælder for alle produkter. Det afhænger af:
- Hvilke materialer, lim og overfladebehandlinger der er brugt.
- Temperatur og luftfugtighed i rummet.
- Hvor meget du lufter ud, og hvor godt luften skiftes ud.
- Hvordan produktet bruges og slides.
Nogle stoffer kan også dannes eller frigives senere, fx når materialer bliver varme, står i direkte sollys, eller når overflader bliver slidt og begynder at afgive mere støv. Det vigtige er derfor ikke at ramme et bestemt antal dage, men at sørge for god ventilation og rengøring som en fast rutine, særligt i starten.
Gør dette først, når du får nye møbler eller nyt legetøj hjem
Når du får nye ting ind i hjemmet, kan du gøre en del for at begrænse, hvor meget familien bliver udsat for afgasning. Tænk i to spor: hvor meget der kommer ud i luften, og hvor meget I når at indånde eller få i kontakt i den første tid.
Start med placeringen. Hvis det overhovedet er muligt, så stil nye møbler, madrasser og stort legetøj i et rum, du ikke sover i, eller i garage, skur eller på overdækket altan de første dage. Her kan de “dampe af”, mens du lufter godt ud, uden at I sidder lige ved siden af. Sørg for at beskytte mod fugt og regn, så tingene ikke tager skade.
Når møblerne skal på plads, så planlæg en periode, hvor du er ekstra flittig med udluftning og gennemtræk. Åbn vinduerne i begge ender af boligen i 5-10 minutter, flere gange om dagen. I små rum som børneværelser kan det være en god idé at lufte ud lige før sengetid og igen om morgenen.
Tekstiler og vaskbart legetøj bør du vaske, før de tages rigtigt i brug. Det gælder sengetøj, puder, betræk, tøj-lignende udklædning og bamser, der kan tåle en tur i vaskemaskinen. Vask fjerner både løse kemirester fra produktion og en del af duften af “nyt”.
Støvsug og gør rent i den periode, hvor nye produkter afgasser mest. Mange stoffer binder sig til støv, som igen hvirvles op, når I går rundt eller børn leger på gulvet. En grundig støvsugning med HEPA-filter og en fugtig aftørring af vandrette flader hjælper med at fjerne noget af det, inden det ender i luftvejene.
Når du samler fladepakkede møbler, kan du med fordel gøre det et sted med god udluftning. Mange oplever, at lugten er kraftigst lige når møblerne pakkes ud af plastik og pap, og når lim og overflader kommer fri. Her kan det også være en hjælp at pakke pap og plastemballage hurtigt ud af boligen, så det ikke ligger og afgasser i stuen.
Til sidst: Brug næsen som pejlemærke. Hvis et produkt lugter meget kraftigt, så giv det lidt ekstra tid til at stå et sted, hvor du kan lufte ud. Det gælder især ting, der skal helt tæt på kroppen, som madrasser, puder og yndlingsbamser.
Sådan vælger du produkter med lavere afgasning
Det er svært helt at undgå afgasning, men du kan vælge produkter, hvor risikoen og mængden er lavere. Det handler både om materialer og om de miljø- og indeklimamærker, producenten har valgt.
Hold særligt øje med:
- Dansk Indeklima Mærkning eller lignende indeklimamærker, der tester emissioner fra produkter.
- Svanemærket og EU Ecolabel, som stiller krav til kemikalier, VOC’er og miljøbelastning.
- Maling, lak og lim, der er markeret som lav-VOC eller vandbaserede.
- Møbler i massivt træ frem for pladematerialer, hvor det er praktisk og økonomisk muligt.
- Madrasser og tekstiler med kendte miljø- og allergimærker.
Brugte møbler og brugt legetøj har ofte allerede afgasset en stor del af de mest flygtige stoffer. Det kan derfor være et fornuftigt valg, både indeklima- og klimamæssigt. Ulempen er, at du ikke altid ved, hvilke produkter de er behandlet med tidligere, eller hvor de har stået. Giv også brugte ting en grundig rengøring og en periode til at lufte ud, inden de rykker ind på børneværelset.
Hvis du gerne vil kombinere lav afgasning med grønnere valg, kan du hente inspiration i vores artikler om bæredygtige materialer og langtidsholdbare løsninger. Ofte hænger holdbarhed, mindre kemibrug og færre udskiftninger rigtig godt sammen.
Hvad skal du være særligt opmærksom på i børneværelset?
Børneværelset er ofte det mest proppede rum i huset: legetøj, bøger, tøj, seng, pusleplads, opbevaring og måske også skrivebord og elektronik. Samtidig er det typisk et lille rum, hvor døren er lukket meget af tiden. Det gør rummet ekstra følsomt over for afgasning.
Små rum får hurtigere høj koncentration af kemiske stoffer, hvis der ikke luftes ud. Når du både stiller ny seng, ny reol, ny madras og nyt legetøj ind på én gang, stiger belastningen. Overvej derfor at fase ting ind over lidt længere tid, så du ikke samler alt nyt på én gang.
Derudover er børn en følsom gruppe. De sover mange timer i rummet, leger tæt på gulvet og putter ting i munden. Tænk derfor lidt ekstra over materialer, når du vælger seng, madras, gulvbelægning og det legetøj, der skal være indenfor rækkevidde hver dag.
Gode vaner i børneværelset er blandt andet:
- Daglig kort, effektiv udluftning med gennemtræk.
- At undgå kraftigt parfumerede rengørings- og vaskeprodukter.
- Regelmæssig støvsugning, især hvis der er tæpper eller meget småt legetøj på gulvet.
- At give nye møbler og legetøj tid til at afdampe et andet sted, før det flytter ind.
Vil du dykke mere ned i sikkerhed og trivsel for børn i hjemmet, kan du finde flere råd under vores artikler om barnesikring og børnevenlige boliger og generelt om familiehjem.
Hvornår giver det mening at få hjælp udefra?
I de fleste hjem kan du komme langt med sund fornuft: vælge fornuftige materialer, lufte ud, gøre rent og undgå at drukne et lille rum i nye ting på én gang. Men nogle gange er det ikke nok.
Overvej professionel hjælp, hvis du oplever:
- Vedvarende hovedpine, irritation eller svimmelhed, som du mistænker hænger sammen med boligen.
- Stærk, kemisk lugt, der ikke forsvinder trods god udluftning.
- Forværring af astma eller allergi, særligt hos børn, når I er hjemme.
- Mistanke om et større indeklimaproblem i forbindelse med renovering eller nye materialer.
Der findes firmaer og institutioner, der tilbyder indeklimarådgivning og målinger af blandt andet VOC’er og formaldehyd. Det kan give et mere præcist billede af, hvad der foregår, og hvor I skal sætte ind. Offentligt tilgængelige kilder oplyser ikke faste priser, så det kræver typisk, at du kontakter en rådgiver og får et konkret tilbud til din bolig.
Uanset om du henter hjælp udefra eller ej, er de grundlæggende råd om tæthed og ventilation samt gode udluftningsvaner altid et godt udgangspunkt for et sundere indeklima.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Energi og isolering, Lys, farver og materialer