Overblik: Hvornår giver udskiftning af vinduer og døre mening?
Hvis dine vinduer og døre er utætte, svære at åbne eller altid kolde at sidde ved, er det et tegn på, at der kan være meget at hente ved udskiftning. I mange helårshuse med gamle termoruder kan nye energivinduer sænke varmeregningen, give mindre træk og et langt mere behageligt indeklima.
Det vigtigste er at vælge rigtigt første gang: Skal du renovere det, der er, eller skifte helt ud? Skal du have 2-lags eller 3-lags? Og hvad kræver reglerne egentlig i et helårshus, sommerhus eller bevaringsværdig bygning? Nedenfor går vi systematisk igennem begreber, lovkrav, priser, typiske fejl og selve processen, så du kan tage en rolig og velovervejet beslutning.
Hvad betyder energivenlige vinduer og døre?
Når man taler om energivenlige vinduer, handler det både om, hvor meget varme de lukker ud, og hvor meget gratis solvarme de lukker ind. Her bruger man to hovedbegreber: energimærkning (A – F) og energitilskud, også kaldet Eref.
Moderne energivinduer i helårshuse ligger typisk i energiklasse A. Det betyder, at vinduet samlet set har et lavt varmetab og et positivt eller kun svagt negativt energitilskud. Eref tager højde for både varmetabet gennem glasset og den solvarme, der kommer ind, så du kan sammenligne vinduer mere retfærdigt end kun via U-værdien.
Døre vurderes lidt anderledes. Her er det især U-værdien, der er vigtig. U-værdi angiver, hvor meget varme der slipper ud pr. kvadratmeter pr. grad temperaturforskel. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolering. I Bygningsreglementet er der konkrete krav til U-værdi for døre, når du bygger nyt eller skifter ud.
Både vinduer og døre er en del af husets klimaskærm, altså den samlede “jakke” rundt om huset. Dårlige vinduer og døre kan betyde:
- Højere varmeregning, fordi varmen fiser ud
- Dårlig komfort med træk og kolde overflader
- Øget risiko for kondens og fugtproblemer på og omkring vinduerne
Omvendt kan gode energivinduer og velisolerede døre sammen med en fornuftig opvarmning og ventilation give et mere stabilt og sundt indeklima, mindre støj udefra og et hus, der er lettere at sælge videre.
Sådan vurderer du, om du skal renovere eller skifte helt ud
Før du kaster dig ud i fuld udskiftning af vinduer, er det værd at vurdere, om du kan nøjes med mindre. Mange vinduer kan repareres eller energiforbedres, hvis træværket stadig er sundt.
Typiske tegn på, at vinduer eller døre er modne til en større indsats, er:
- Tydelig træk omkring rammer og karme, selv når de er lukkede
- Råd i bundkarm eller hjørner, afskallet maling og blødt træ
- Beslag der hænger, eller rammer som binder og er svære at åbne/lukke
- Kulde og trækgener, når du sidder tæt ved vinduet om vinteren
- Meget kondens på indersiden af ruden, selv ved almindelig luftfugtighed
- Enkeltlagsruder eller gamle termoruder uden energibelægning
Hvis selve karmen og rammen er sunde, kan du i nogle tilfælde nøjes med:
- Udskiftning af ruden til en moderne energirude
- Montering af forsatsrammer med energiglas på indersiden
- Udskiftning af tætningslister og justering af beslag
En typisk løsning i ældre huse med bevaringsværdige vinduer er at bevare de oprindelige rammer og karme, men skifte til energiruder eller sætte forsatsvinduer op. Det kan bevare husets udtryk og samtidig give et markant energiløft.
Omvendt peger det mod fuld udskiftning af vinduer og/eller døre, hvis:
- Der er omfattende råd og svamp i karme og rammer
- Vinduet er så skævt eller slidt, at det ikke kan justeres fornuftigt
- Der er tale om meget gamle enkeltlagsvinduer i et helårshus
- Du alligevel skal renovere facaden stort set samtidigt
I helårshuse med gamle termoruder, dårligt træværk og generende træk er det ofte både energimæssigt og praktisk mest fornuftigt at gå hele vejen og skifte til nye energivinduer og -døre. I sommerhuse, udhuse og sekundære bygninger kan en mere begrænset renovering til gengæld give god mening.
De vigtigste energibegreber: U-værdi, Eref, g-værdi og varm kant
Der er fire begreber, der går igen, når du sammenligner energivinduer. De lyder tekniske, men er til at arbejde med, hvis du tager dem én ad gangen.
U-værdi er et mål for varmetabet gennem en konstruktion, f.eks. et vindue eller en dør. Den angives i W/m²K (watt pr. kvadratmeter pr. grad). Jo lavere U-værdi, desto mindre varme slipper ud.
For vinduer består U-værdien reelt af tre dele: glas, ramme/karm og samling mellem dem. Et vindue kan derfor godt have flot glas, men en dårlig samlet U-værdi, hvis rammen isolerer dårligt. Når du sammenligner produkter, skal du kigge på vinduets samlede U-værdi, ikke kun glasset.
Eref (energitilskud) fortæller, hvor meget energi vinduet i gennemsnit giver eller taber pr. kvadratmeter over et år. Her tæller både varmetabet og den solvarme, der kommer ind. Eref er typisk angivet i kWh/m² pr. år.
Et vindue med et relativt lavt varmetab, men næsten ingen solindfald, kan have et dårligere energitilskud end et vindue, der lukker lidt mere varme ind, men også giver dig en del gratis solvarme. Derfor er Eref ofte mere retvisende for energiforbruget i praksis, især på solrige facader.
g-værdi fortæller, hvor stor en del af solens energi der slipper gennem ruden. Den går typisk fra 0 til 1, hvor 0 betyder ingen solvarme og 1 betyder, at al solenergi slipper ind (det sker ikke i praksis).
En høj g-værdi giver mere gratis solvarme om vinteren, men kan også give overophedning om sommeren, især mod syd og vest. En lav g-værdi giver mindre risiko for overophedning, men også mindre udnyttelse af solens varme.
Varm kant er betegnelsen for en isolerende afstandsprofil mellem glaslagene i en termorude. I ældre ruder er denne afstandsprofil typisk af metal, som leder kulde ind og varme ud, og som giver en kold zone langs rudekanten.
I moderne energiruder er afstandsprofilen ofte udført i et materiale med bedre isoleringsevne, f.eks. komposit eller plast med metalfolie. Det kaldes en varm kant. Fordelen er mindre kuldebro langs kanten, mindre risiko for kondens i kanten, og lidt bedre samlet energiydelse.
Når du vælger nye vinduer, er det en god idé at:
- Kigge på den samlede U-værdi for hele vinduet eller døren
- Sammenligne Eref, især for større glaspartier
- Overveje g-værdi i forhold til solindfald på de enkelte facader
- Sikre dig, at ruderne har varm kant
På den måde får du ikke kun et “koldt regnearksvindue”, men en løsning, der passer til dit hus, din orientering og din hverdag.
Kravene i Bygningsreglementet: sådan hænger A-mærkning, helårshus og sommerhus sammen
Bygningsreglementet (BR18) stiller krav til energiforbruget i bygninger og til de enkelte bygningsdele, herunder vinduer og døre. Reglerne bliver justeret løbende, så du bør altid tjekke de nyeste krav hos myndighederne eller på f.eks. artikler om bygningsreglement og energikrav, men grundlinjerne er disse:
Ved udskiftning af vinduer i helårsboliger skal du som hovedregel vælge vinduer, der lever op til energiklasse A. Det betyder, at vinduet har et lavt varmetab og et fornuftigt energitilskud. I praksis vil de fleste nye standardvinduer til helårshuse i dag være A-mærkede, men tjek altid specifikationerne.
I sommerhuse og fritidsboliger er kravene lempeligere. Her kan det i mange tilfælde være lovligt at bruge B-mærkede vinduer, fordi opvarmningsbehovet og brugsmønstret er anderledes. Det gør dog ikke nødvendigvis B-mærkede vinduer til det bedste valg, hvis du f.eks. bruger sommerhuset hele året. Her kan A-mærkede vinduer stadig være en god idé.
Døre har også konkrete energikrav. Det er især relevant, når du skifter hele døre ud, eller når du bygger om. Som tommelfingerregel gælder typisk:
- Døre med glas: U-værdi på højst ca. 1,0 W/m²K
- Døre uden glas: U-værdi på højst ca. 0,8 W/m²K
De præcise tal kan ændre sig over tid, så se dem som pejlemærker, ikke evigt gyldige grænser. Mange producenter oplyser U-værdi for dørene tydeligt, så du kan sammenligne.
En vigtig detalje er sprosser. For at opnå en god energimærkning må energimærkede vinduer som udgangspunkt ikke have gennemgående sprosser, fordi hvert afbrud i glasset giver kuldebroer og øger varmetabet. Mange moderne sprossevinduer bruger derfor påklæbede sprosser eller sprosser i det ydre glaslag, mens ruden stadig er én samlet enhed.
Der findes enkelte undtagelser, især i bevaringsværdige bygninger, hvor myndigheder kan acceptere energimæssige kompromiser af hensyn til arkitekturen. Her er det vigtigt at tale med kommunen eller en rådgiver, så du både overholder reglerne og bevarer husets karakter.
2-lags eller 3-lags? Sådan vælger du mellem de vigtigste glasopbygninger
En stor del af beslutningen ved udskiftning af vinduer er valget mellem 2-lags og 3-lags glas. Begge dele findes som moderne energiruder, men de opfører sig forskelligt.
3-lags glas er i dag standardvalget i mange helårshuse. Du får generelt:
- Lavere U-værdi end ved 2-lags, altså mindre varmetab
- Bedre komfort tæt på vinduet, fordi glasfladen er varmere
- Mindsker risikoen for indvendig kondens
Prisen for 3-lags vinduer ligger typisk 10-20 % over tilsvarende 2-lags vinduer, men energieffektiviteten kan være 20-30 % bedre. I et helårshus, hvor du opvarmer mange måneder om året, kan det derfor være en god investering på sigt, især hvis du alligevel skifter hele vinduerne.
2-lags glas kan stadig være relevant, men det afhænger af huset og brugen. Et godt 2-lags energivindue er langt bedre end gamle termoruder, men vil typisk have lidt højere U-værdi og en lidt koldere indvendig overflade end 3-lags. Til gengæld kan du få:
- Mere dagslys pr. glaslag, især hvis du vælger jernfattigt glas
- Lidt lavere pris pr. vindue
- En anelse mindre vægt, hvilket kan være en fordel i nogle konstruktioner
I sommerhuse og fritidsboliger, hvor opvarmningsbehovet er mindre, og hvor du måske vægter lys og udsigt højt, kan et godt 2-lags energivindue være et fornuftigt valg. Også i enkelte helårshuse med meget store glaspartier mod syd kan der være argumenter for at vælge 2-lags med høj g-værdi for at udnytte solvarmen, men her kræver det en samlet vurdering af huset.
Til almindelige helårshuse, der opvarmes hver vinter, vil 3-lags dog i de fleste tilfælde være det sikreste valg, både i forhold til økonomi, komfort og fremtidige krav. Hvis du er i tvivl, kan du med fordel få en energiberegning eller rådgivning, så du ikke vælger for “let” eller for “tungt” i forhold til din konkrete bolig.
Vinduer eller døre? Hvad du skal vælge til forskellige boligtyper
Vinduer får meget opmærksomhed, men døre er ofte lige så store kulde- og trækpunkter. Når du alligevel er i gang med udskiftning, er det en god idé at tænke hele klimaskærmen igennem, så vinduer og døre passer sammen i både udseende og energiniveau.
I et almindeligt helårshus vil et typisk valg være:
- A-mærkede 3-lags energivinduer
- Yderdøre med U-værdier inden for de gældende krav
- Terrasse- og altandøre med glas, der har samme energistandard som vinduerne
Det giver et ensartet energiniveau, og du undgår, at dørene bliver husets svage punkt. Store skydedøre og glaspartier skal vurderes ekstra nøje, da de både påvirker varmetab, solindfald og risiko for kuldebroer.
I et sommerhus er billedet lidt anderledes. Her er det ofte acceptabelt at have lidt lavere energiklasse på både vinduer og døre, især hvis huset kun bruges i de varme måneder. 2-lags energiruder kan være helt fint, og du kan måske prioritere store glaspartier med højt lysindfald og udsigt frem for den sidste decimal på U-værdien. Bruger du sommerhuset hele året, eller lejer du det ud vinteren igennem, nærmer valgene sig dog mere helårshus-niveau.
I bevaringsværdige eller fredede bygninger er der ofte ekstra krav til udseende, sprosser og materialer. Her kan du f.eks. få:
- Energioptimerede vinduer med koblede rammer
- Forsatsvinduer med energiglas på indersiden
- Døre udført i traditionelle profiler, men med moderne isoleringskerne
Mulighederne afhænger meget af huset og kommunens linje. I nogle tilfælde accepteres det, at energikravene ikke kan opfyldes 100 %, hvis det vil ødelægge bygningens arkitektoniske værdier. Her er dialog med både producent, rådgiver og kommune vigtig.
Uanset boligtype er pointen: Tænk vinduer og døre som ét samlet projekt. En flot, ny facadedør med lav U-værdi gør ikke stor forskel, hvis alle vinduerne er utætte. Og omvendt giver nye A-mærkede vinduer ikke fuld effekt, hvis den gamle terrassedør står og trækker.
Hvad koster energivenlige vinduer og døre?
Priser på udskiftning af vinduer og døre varierer meget. Materiale, størrelse, glasopbygning, design, montageløsning og adgangsforhold spiller alle ind. Det er derfor mere realistisk at arbejde med prisintervaller og eksempler end én fast pris pr. vindue.
Hvis du kun skal skifte ruden i et eksisterende vindue, ligger prisen typisk lavere end ved fuld udskiftning. Bolius/Molio angiver f.eks., at udskiftning af en termorude til en energirude i størrelsen 400 × 1000 mm ligger omkring 1.800 kr. pr. rude inkl. moms og arbejde. Her bevares karm og ramme, og kun glasset skiftes.
Til ældre vinduer kan du også få nye forsatsrammer med energiglas. Prisen ligger omkring 5.000 kr. pr. vindue, mens nye energivinduer med koblede rammer typisk ligger omkring 8.000 – 9.000 kr. pr. vindue. Det er en løsning, som ofte bruges i ældre eller bevaringsværdige huse.
Skal du have helt nye vinduer, er spændet bredere. Bolius/Molio nævner f.eks. et nyt sidehængt træ/alu-energivindue i størrelsen 600 × 1200 mm til ca. 6.900 kr. pr. vindue, mens et tilsvarende vindue i rent træ ligger cirka 20 % lavere. Her er vi i den solide ende af kvalitetsvinduer.
Klarvinduer giver et bredt markedsoverblik for selve vindueselementerne:
- Fastkarmvinduer fra ca. 515 kr.
- Andre vinduestyper op til omkring 16.000 kr. for visse træ/alu-varianter
- Trævinduer ca. 500 – 11.000 kr.
- Træ/alu ca. 1.100 – 16.000 kr.
- PVC-vinduer ca. 800 – 6.000 kr.
Oven i vinduesprisen kommer montering. Klarvinduer anslår, at en samlet pris inkl. montering ofte ender omkring 4.000 – 15.000 kr. eller mere pr. vindue, alt efter type, størrelse og forholdene på stedet. Her er det vigtigt at få flere konkrete tilbud og være opmærksom på, hvad der er med – og hvad der ikke er.
For døre er billedet nogenlunde det samme: et stort spænd og stor betydning af type og kvalitet. Ifølge priseksempler fra Klarvinduer ligger selve dørene typisk omkring:
- Terrassedøre: ca. 3.315 – 8.288 kr.
- Facadedøre: ca. 3.086 – 7.715 kr.
- Vindues-/altandøre: ca. 3.808 – 9.519 kr.
- Dobbelt terrassedøre: ca. 5.083 – 12.708 kr.
- Dobbelt facadedøre: ca. 5.166 – 12.916 kr.
- Facadedørspartier: ca. 4.973 – 11.050 kr.
- Sidepartier: ca. 1.397 – 3.492 kr.
- Glasdøre: ca. 3.201 – 8.004 kr.
Montage af døre koster typisk nogenlunde det samme pr. enhed som vinduer, men det afhænger af størrelse, vægt og tilpasninger i murværk eller træværk.
3-lags glas er generelt 10 – 20 % dyrere end 2-lags, men giver ofte 20 – 30 % bedre energieffektivitet. I et helårshus kan den merpris derfor tjenes hjem over tid gennem lavere varmeforbrug, især hvis du har mange eller store vinduer.
Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan investeringer i nye vinduer påvirker økonomien, kan du have glæde af vores artikler om energioptimering og besparelser og om driftsudgifter og budget. Her kan du arbejde videre med, hvad der giver bedst mening i dit hus på lang sigt.
Typiske fejl du skal undgå, når du vælger nye vinduer og døre
Mange fejl ved udskiftning af vinduer og døre handler ikke om selve produktet, men om planlægning og forventningsafstemning. Her er nogle af de klassiske faldgruber:
1. For dårlig energiklasse i helårshus
Det er fristende at vælge et billigere vindue med lidt dårligere energiydelse, især hvis budgettet er stramt. Men i et helårshus kan du ende med at betale forskellen mange gange via varmeregningen. Samtidig risikerer du at stå med vinduer, der ikke lever op til gældende eller kommende krav, hvis du vælger under A-mærkning i en almindelig bolig.
2. Ignorering af solindfald og g-værdi
Det samme vindue kan opføre sig helt forskelligt mod nord og mod syd. Hvis du vælger meget lyssvage ruder med lav g-værdi hele vejen rundt, mister du gratis solvarme om vinteren. Omvendt kan du få overophedning, hvis du vælger ruder med høj g-værdi i store syd- eller vestvendte glaspartier uden solafskærmning. Tænk facaderne igennem, i stedet for kun at vælge én “standardrude” til hele huset.
3. At overse døre som varmetabspunkt
Mange fokuserer på vinduerne og lader den gamle terrassedør eller facadedør blive siddende. Men døre med dårlige tætningslister, tynde fyldninger eller gammelt glas kan være markante kulde- og trækpunkter. Ved en større energirenovering bør døre vurderes på samme måde som vinduer.
4. Utilstrækkelig eller forkert montage
Selv de bedste vinduer og døre kan fungere dårligt, hvis de er monteret forkert. Typiske fejl er:
- Dårlig tilpasning til muren, så der opstår kuldebroer
- Fuger, der ikke er tætte, eller som er for stive eller for bløde
- Manglende korrekt fastgørelse, så elementet kan sætte sig eller vride
Det kan give træk, kondens og i værste fald fugtskader i konstruktionen. Her kan du med fordel læse mere om korrekt montering og opsætning, selv om du hyrer en håndværker, så du ved, hvad du skal holde øje med.
5. Ingen klar aftale om affald og bortskaffelse
Gamle vinduer og døre fylder meget og kan indeholde problemstoffer som PCB. Hvis du ikke på forhånd har aftalt, hvem der håndterer affaldet, risikerer du enten ekstraregninger eller selv at stå med bøvlet. Sørg for, at det står tydeligt i tilbuddet, hvem der bortskaffer hvad, og hvordan.
6. Manglende helhedssyn på tæthed og ventilation
Nye, tætte vinduer og døre er gode for energiforbruget, men kan give øget luftfugtighed og kondens, hvis ventilationen ikke følger med. Hvis du f.eks. fjerner utætheder, som før gav “naturlig” ventilation, bør du samtidig overveje nye udluftningsvaner eller tekniske løsninger. Artiklerne om varme og ventilation og om fugtskader kan hjælpe dig videre med det.
Sådan foregår udskiftningen trin for trin
Selve udskiftningen af vinduer og døre kan virke uoverskuelig, men processen kan deles op i nogle overskuelige trin. Her er et typisk forløb, som både gør sig gældende, uanset om du tager lidt selv eller overlader det hele til håndværkere.
1. Vurdering af de nuværende vinduer og døre
Start med en runde om huset: Tjek træværk for råd, mærk efter træk, kig efter kondens og se på beslag og tætningslister. Tag billeder af problemområder, og notér cirka alder på de forskellige elementer, hvis du ved det.
2. Valg af løsning: renovering, rudeskift eller fuld udskiftning
På baggrund af din vurdering (og eventuelt en byggesagkyndig) beslutter du, om du vil:
- Reparere og tætne det eksisterende
- Skifte ruderne til energiruder
- Opsætte forsatsvinduer
- Skifte hele vinduer og/eller døre
I mange huse ender man med en kombination: f.eks. fuld udskiftning i de mest udsatte rum og mere begrænset renovering i mindre kritiske.
3. Tjek af regler og eventuelle begrænsninger
Inden du bestiller, er det klogt at tjekke, om der er særlige krav i lokalplan, tinglyste servitutter eller bevaringsbestemmelser, f.eks. omkring sprosser, materialer eller farver. I nogle områder kan kommunen stille krav til, hvordan facader må ændres.
4. Indhentning af tilbud
Få som minimum to-tre tilbud, så du kan sammenligne pris, energidata og vilkår. Sørg for, at tilbuddene er så ensartede som muligt: samme type vindue, samme glas, samme materialer og samme omfang af arbejde (f.eks. bortskaffelse, efterreparation af murværk mv.). Her kan en tjekliste fra vores guides og tjeklister være en hjælp.
5. Montage og udførelse
Når vinduer og døre monteres, er det vigtigt, at du eller en byggesagkyndig som minimum laver en visuel kontrol. Tjek at elementerne sidder i lod og vater, at fugerne er udført pænt og uden synlige huller, og at vinduer og døre kan åbnes og lukkes uden at binde.
6. Kontrol, justering og dokumentation
Efter montagen bør du:
- Få udleveret dokumentation på vinduernes og dørenes energidata
- Sikre dig garantibeviser og information om vedligeholdelse
- Lave en gennemgang for eventuelle fejl og mangler, mens håndværkeren stadig er på sagen
Tænk også på, at nye vinduer og døre kan påvirke husets samlede energimærke. Ved et senere salg kan forbedringerne aflæses i energimærkningen, som du kan læse mere om under tilstandsrapport og energimærke.
Hvad skal du spørge om, før du bestiller?
Inden du siger ja til et tilbud, er det en god idé at have en lille liste med faste spørgsmål. Det forebygger misforståelser og gør det lettere at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører.
Overvej især at få svar på:
- Energiklasse: Hvilken energiklasse har vinduerne (A – F), og passer det til helårshus eller sommerhus?
- U-værdi og Eref: Hvad er den samlede U-værdi for hele vinduet/døren, og hvad er Eref-værdien? Er værdierne dokumenterede?
- Glastype: Er der tale om 2-lags eller 3-lags glas? Har ruderne varm kant?
- Materialer: Er vinduer og døre i træ, træ/alu eller PVC? Hvad anbefaler de i forhold til vedligeholdelse og levetid?
- Montage: Er montering inkluderet i prisen? Hvad omfatter montagen helt konkret (afdækning, indvendig/udvendig fuge, tilpasning af lister mv.)?
- Bortskaffelse: Hvem fjerner de gamle vinduer og døre, og er det inkluderet i prisen?
- Garanti: Hvad er garantien på elementer, glas og montage? Er ruderne f.eks. GS-mærkede med 5 – 10 års garanti mod punktering?
- Tidsplan: Hvornår kan arbejdet udføres, og hvor lang tid forventer de, at det tager?
Hvis tilbuddet er uklart på nogle af punkterne, så bed om en præcisering på skrift. Det er meget lettere at undgå konflikter, når begge parter på forhånd har samme forståelse af opgaven.
Affald, PCB og bortskaffelse af gamle vinduer og døre
Når de gamle vinduer og døre kommer ud, står du med en hel del affald. Noget af det kan køres som almindeligt byggeaffald, men en del huse fra perioden ca. 1955 – 1977 kan have PCB-holdige fuger omkring vinduerne.
PCB (polyklorerede bifenyler) blev tidligere brugt i bl.a. elastiske fugemasser og er miljø- og sundhedsskadeligt. Hvis du har et hus fra den periode, er det derfor en god idé at være ekstra opmærksom. I nogle tilfælde skal fugerne håndteres som farligt affald og afleveres særskilt på genbrugspladsen eller via en specialordning.
Håndværkere, der jævnligt arbejder med udskiftning af vinduer i ældre byggeri, vil som regel kende procedurerne og kunne håndtere affaldet korrekt. Men det er vigtigt, at du får aftalt på forhånd, om bortskaffelse af gamle elementer, glas og eventuelle PCB-holdige fuger er inkluderet i prisen, og hvordan de håndterer det.
Reglerne for affaldshåndtering kan variere lidt fra kommune til kommune, så tjek de lokale anvisninger, hvis du selv står for bortskaffelsen. Det gælder især, hvis du har mistanke om PCB eller andre problemstoffer.
Vedligeholdelse, garanti og levetid
Når vinduer og døre først er sat i, handler resten om at få dem til at holde så længe og fungere så godt som muligt. Her er der både noget at hente i daglig vedligeholdelse og i de garantier, der følger med produkterne.
Trævinduer kræver jævnlig maling eller træbeskyttelse for at holde sig tætte og pæne. Træ/alu-vinduer har mindre behov for udvendig vedligeholdelse, fordi alu-delen beskytter træet. PVC-vinduer kræver minimalt med vedligehold, men skal stadig holdes rene, og beslag og tætningslister skal tjekkes og justeres.
Uanset materiale er det en god idé med et årligt “serviceeftersyn” af både vinduer og døre:
- Smør og juster beslag, så rammer ikke hænger og slider unødigt
- Tjek tætningslister for revner og hårdhed
- Hold drænhuller og false rene, så vand kan komme væk
Mange ruder er GS-mærkede og har typisk 5 – 10 års garanti mod punktering (dvs. når der kommer dug mellem glaslagene). Vindueselementer kan også være DVV-mærkede, som er en dansk frivillig kvalitetsordning, der bl.a. stiller krav til produktionen. Det kan være et pejlemærke, når du vælger leverandør.
Hvis du vil forstå mere om levetid, skader og reparationer på vinduer og døre, kan du med fordel læse videre i vores kategori om levetid, skader og reparationer. Det kan hjælpe dig med at planlægge, hvornår det er tid til næste større indsats, så du undgår dyre akutte løsninger.
Samlet set handler gode vinduer og døre ikke kun om at vælge et flot katalogprodukt. Det handler om at træffe et velovervejet valg ud fra dit hus, din økonomi og dine behov, og derefter passe nogenlunde på dem. Så får du både lavere varmeregning, bedre komfort og færre bekymringer de næste mange år.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Energi og isolering, Tag, facade og klimaskærm