Kort svar: Hvornår er strøm typisk billigst?
Hvis du bare vil have tommelfingerreglen, så er strømmen typisk billigst om natten og dyrest først på aftenen.
SparEnergi opdeler døgnet i tre perioder: lavlast, højlast og spidslast. Lavlast er typisk omkring kl. 00.00-06.00, og det er her, strømmen oftest er billigst. Bolius’ gennemgang af priser fra 2023 viser det samme billede: de laveste priser lå typisk mellem ca. kl. 02 og 05.
Den dyreste periode ligger normalt omkring kl. 17.00-21.00, ofte kaldet “kogespidsen”. Det er dér, mange laver mad, tænder lys, ser tv, tager bad og har gang i det meste på én gang. Både SparEnergi, Bolius, OK og flere elselskaber peger på, at det er her, elprisen oftest topper.
Der er dog undtagelser. På dage med meget vind og sol kan enkelte timer midt på dagen være rigtig billige, særligt om sommeren. Og weekender, især søndag, er ofte billigere end hverdage. Vil du bruge det aktivt i din hverdag, handler det derfor både om at kende de typiske mønstre og om at tjekke dagens konkrete priser.
Hvad betyder elpris, nettarif og tidszoner?
En af de ting, der forvirrer mange, er, at “hvad strøm koster” er flere ting blandet sammen. Hvis du ikke skiller delene ad, er det svært at gennemskue, hvornår det faktisk er billigst at bruge strøm hjemme hos dig.
Elprisen er prisen på den strøm, der bliver handlet på elbørsen. Hvis du har en aftale med variabel timepris, følger den typisk denne rå elpris time for time. Det er den pris, du ser i mange el-apps som kurver med pris pr. kWh i løbet af døgnet.
Nettarif (også kaldet transporttarif) er det, du betaler til netselskabet for at få strømmen transporteret gennem kablerne hjem til dig. Netselskabet er ikke det samme som dit elselskab, men det lokale selskab, der ejer og driver elnettet i dit område. Nettariffen kan også være opdelt i tidszoner, så det er dyrere i de travle timer og billigere, når belastningen er lav.
Derudover har du afgifter og moms, som staten lægger oven i. De er normalt ikke afhængige af tidspunktet på døgnet, men af hvor meget strøm du samlet bruger.
Når du ser på “din elpris”, er det altså summen af:
- Rå elpris
- Nettarif
- Afgifter og moms
- Evt. abonnement og faste gebyrer
Oven i det kommer din aftaletype med elselskabet. Har du fast pris, er selve elprisen den samme pr. kWh i aftaleperioden, men nettariffen kan stadig variere hen over døgnet. Har du variabel timepris, følger elprisen markedet time for time. Der findes også månedspris, hvor prisen typisk er et gennemsnit for måneden.
Pointen er, at “billig strøm” for dig både afhænger af elprisen og nettariffen. SparEnergi og Bolius understreger begge, at du skal kigge på den samlede pris pr. kWh i de enkelte timer, ikke kun på elbørsens rå pris, hvis du vil ramme de reelt billigste timer.
Tidszoner i praksis: hvornår er det billigst og dyrest?
For at gøre det til at arbejde med i hverdagen, kan du tænke døgnet i tre overordnede tidszoner:
- Lavlast: typisk natten omkring kl. 00.00-06.00
- Højlast: dagtimerne uden for spidslast, typisk morgen og det meste af dagen
- Spidslast: aftenen, typisk kl. 17.00-21.00
SparEnergi bruger den her tredeling for at forklare, hvornår elnettet er mest og mindst belastet. Når belastningen er lav, er det lettere og billigere at levere strøm. Når alle bruger meget på én gang, bliver det dyrere. Det samme mønster går igen hos Bolius, OK, elpriser.dk og flere elselskaber: natten er som regel billigst, aftenen er som regel dyrest.
Der er dog vigtige nuancer. Om vinteren, hvor vi bruger mere strøm til lys og varme, ligger prisniveauet generelt højere. Her er aftentimerne ofte markant dyrere end natten. Om sommeren, hvor der er meget solproduktion i dagtimerne, kan tiden midt på dagen være overraskende billig, mens natten ikke altid er lige så billig som om vinteren.
Det er også værd at vide, at nogle netselskaber har deres egne tidszoner for nettarifferne. Nogle gør det dyrere i bestemte spidsperioder for at få os til at flytte forbruget. Andre har mere jævne tariffer. Det betyder, at “billigste time” kan være lidt forskellig, afhængig af hvor i landet du bor.
Alligevel holder hovedreglen: vil du ramme de almindeligt billige timer, er natten og de tidlige morgentimer ofte det sikreste bud, mens aftenen først på aftenen er den dyreste periode, du helst skal undgå til energitunge ting.
Hverdage, weekend, vinter og sommer
Strømmen svinger ikke kun hen over døgnet, men også hen over ugen og året. Her er en enkel oversigt over de typiske mønstre, som flere kilder peger på (bl.a. Bolius, Andel Energi og elpriser.dk):
| Situation | Typisk billigst | Typisk dyrest | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Hverdage | Nat & tidlig morgen (ca. 00-06) | Kogespidsen (ca. 17-21) | Meget brug af strøm til madlavning, tv, bad, opladning mv. om aftenen. |
| Weekend | Ofte generelt lavere priser, især søndag | Sen eftermiddag/aften kan stadig være dyrest | Flere kilder peger på søndag som en typisk billig dag. |
| Vinter | Midt om natten (ca. 02-05) | Aften og tidlig morgen | Mere brug til opvarmning og lys presser priserne op. |
| Sommer | Midt på dagen og nogle nattetimer | Sen eftermiddag/aften | Meget solproduktion kan presse dagpriserne ned. |
Bolius’ priseksempel fra 2023 viste en gennemsnitspris i de billigste timer på omkring 2,03 kr. pr. kWh og ca. 3,17 kr. pr. kWh i de dyreste timer, baseret på data fra Energinet.dk og netselskabet Radius. Andre kilder, som OK, nævner typiske niveauer mellem 2,00 og 2,50 kr. pr. kWh, men samtidig at prisen i ekstreme situationer kan ligge helt ned omkring 0,50 kr. eller op til 6,00 kr. pr. kWh.
Det er vigtigt at se de tal som eksempler, ikke som faste regler. De forskellige kilder ser på forskellige perioder og områder, og markedet ændrer sig løbende. Det stabile mønster er til gengæld ret tydeligt: weekender, særligt søndag, er ofte billigere end hverdage, vinteraftener er typisk dyre, og sommerdage med sol og vind kan være rigtig gunstige at udnytte.
Hvis du vil have overblik over, hvordan det spiller sammen med resten af dine faste udgifter, kan du med fordel se på dine elregninger sammen med de øvrige poster i dit budget for driftsudgifter.
Hvorfor svinger strømprisen så meget?
Strømprisen er i bund og grund et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Når der er masser af billig strøm til rådighed, og vi bruger relativt lidt, falder prisen. Når mange bruger meget strøm på én gang, og der skal hentes dyrere produktion ind, stiger prisen.
Der er især tre ting, der trækker i prisen:
- Vejret: Meget vind og sol giver billig produktion og presser priserne ned. Stille, kolde vinterdage uden sol kan sende priserne op.
- Forbruget: Når vi alle laver mad, tager bad, ser tv og lader elbil på samme tid, skal der mere og ofte dyrere strømproduktion i spil.
- Tidspunktet: Døgnet er opdelt i tidszoner, hvor det er billigere at belaste elnettet, og dyrere, når nettet er tæt på sin kapacitetsgrænse.
SparEnergi, Andel Energi, EWII og flere andre forklarer, at de billige timer ofte falder sammen med høj produktion fra vind og sol og lavere efterspørgsel. Omvendt er “kogespidsen” om aftenen næsten et skoleeksempel på høj efterspørgsel.
Der er også mere tekniske forhold bag: elbørsen, internationale kabler, regler for elmarkedet og så videre. Men til hverdag kan du nøjes med at huske, at prisen stiger, når mange bruger strøm samtidig, og falder, når der er god adgang til vedvarende energi og ro på forbruget.
Sådan bruger du de billige timer i hverdagen
Det vigtigste spørgsmål er ikke bare, hvornår strøm er billigst, men hvordan du faktisk kan bruge det til noget i din hverdag uden at gøre livet unødigt besværligt.
En god tommelfingerregel er: flyt de ting, der bruger meget strøm, og som ikke behøver køre på et bestemt tidspunkt, til de billigere timer. Og lad de ting, der handler om komfort og sikkerhed, ligge, hvor de fungerer bedst for dig.
De typiske “flytte-kandidater” er:
- Vaskemaskine og tørretumbler
- Opvaskemaskine
- Opladning af elbil og elcykel
- Varme og varmt vand i huse med elvarme eller varmepumpe
Hvis dine hvidevarer har timerfunktion eller udsat start, er det en enkel måde at udnytte de billige timer på. SparEnergi har været ude at aflive myten om, at udsat start ikke kan betale sig, fordi hvidevaren “står og bruger strøm” i ventetid. Standbyforbruget til timerfunktionen er som regel meget lavt i forhold til den strøm, selve vasken eller opvasken bruger, så det kan stadig være en klar fordel at lade maskinen køre i de billige nattetimer eller uden for spidslast.
Et par konkrete eksempler:
- Sæt vaskemaskinen til udsat start, så den kører mellem kl. 02 og 05 i stedet for kl. 18-21.
- Lad opvaskemaskinen køre natten over i stedet for lige efter aftensmaden.
- Planlæg opladning af elbil til nattetimer eller de billigste dagtimer, hvis din ladeløsning har app-styring.
- Hvis du har varmepumpe, kan du ofte med fordel lade den arbejde lidt ekstra i de billigere timer og så glide lidt mere i de dyre spidslast-timer, hvis dit anlæg understøtter det.
Har du elvarme, varmepumpe eller andre større installationer, kan det være en god idé at kombinere timing med generelle energiforbedringer, fx bedre isolering og tætning, så du helt overordnet bruger mindre strøm.
Hvor meget du kan spare, afhænger af, hvor store forskellene i pris er den pågældende dag, og hvor meget strøm, du flytter. Forskellen mellem billigste og dyreste timer har i nogle perioder ligget omkring 1 kr. pr. kWh eller mere, men den svinger. Har du mange vask, stor opvasker, elbil og elvarme, kan det samlede potentiale hurtigt blive pænt hen over et år, men du skal ikke forvente mirakler af at flytte en enkelt vaskepost hist og her.
Vil du have et bedre greb om, hvor besparelserne ligger i netop din bolig, er det også værd at se på dine installationer og deres elforbrug som en del af den løbende vedligeholdelse og teknik i huset.
Sådan tjekker du, om strøm er billig i dag
De generelle mønstre er gode som ramme, men hvis du vil ramme de rigtig billige timer, skal du tjekke dagens konkrete priser. Heldigvis er det blevet ret nemt.
De fleste elselskaber har i dag en app eller selvbetjeningsside, hvor du kan se din elpris time for time. Mange viser også priserne for det kommende døgn, og nogle helt op til halvandet døgn frem. Nye priser for næste døgn bliver typisk offentliggjort i løbet af eftermiddagen.
Derudover findes der uafhængige prisoversigter og tjenester, hvor du kan se elpriser live, ofte helt ned på adresseniveau. Nogle viser priser time for time, andre endda kvartalstime for kvartalstime. Bolius og Elberegner peger begge på, at det i dag er ret ligetil at følge med, hvis man vil.
En god rutine kan være:
- Tjek prisgrafen for i dag og i morgen.
- Udpeg de 2-4 billigste timer, der passer ind i din hverdag.
- Læg de tunge ting der: tøjvask, opvask, elbil, ekstra varmepumpe-drift osv.
Skal du planlægge større projekter, der kræver meget strøm, kan du også tænke timing ind i selve planlægningen. Det kan være alt fra midlertidig elvarme ved renovering til brug af elværktøj og affugtere. Her kan det være en fordel at få overblik over både energiforbrug og tidsforbrug, fx via artikler om prisoverslag og forbrugsberegninger.
Faldgruber, du skal være opmærksom på
Selv om det kan give god mening at flytte forbruget til billige timer, er der nogle ting, du skal have med i overvejelserne. Det handler både om sikkerhed, komfort og sund fornuft.
For det første er der sikkerhed ved natdrift af hvidevarer. Mange elselskaber og brandmyndigheder anbefaler, at man ikke lader vaskemaskine og tørretumbler køre, mens man sover eller er væk hjemmefra. Risikoen er lille, men konsekvensen kan være stor, hvis noget går galt. Her må du veje den økonomiske gevinst op mod din egen tryghed, og sørge for, at installationerne er i orden, hvis du vælger at køre om natten.
For det andet er der støj og komfort. En opvaskemaskine eller tørretumbler kan være overraskende irriterende at høre på midt om natten, hvis soveværelset ligger tæt på køkken eller bryggers. Nogle maskiner har dog særligt stille programmer, som kan være en løsning.
For det tredje kan dine elinstallationer og sikringer sætte en grænse. Store forbrugere som elbil-ladere og kraftige varmepumper kræver, at installationerne er dimensioneret korrekt. Her er det ikke prisen pr. kWh, men sikkerheden og el-tavlens kapacitet, der bestemmer, hvor meget du kan lægge i samme tidsrum.
Endelig er der risikoen for at blive så fokuseret på “billigste time”, at du glemmer det samlede billede. Det hjælper ikke meget at flytte en vask fra kl. 18 til kl. 03, hvis du samtidig øger dit samlede forbrug, fordi du tænker “det er jo billigt nu”. Lavere pris pr. kWh kombineret med lavere samlet forbrug er det, der virkelig rykker på elregningen.
Det kan derfor være en god idé også at kigge bredere på dine vaner og boligens stand, fx via et årshjul for vedligeholdelse eller ved at få styr på skjulte omkostninger i hjemmet.
Derfor giver det også mening klimamæssigt
Som en lille ekstra bonus hænger de billigere timer ofte sammen med lavere CO₂-belastning. Når der er meget vind og sol i systemet, er strømmen som regel billigere, fordi produktionen er billigere. Samtidig er den typisk mere klimavenlig end strøm, der kommer fra fossile kilder.
SparEnergi, Andel Energi og EWII peger alle på, at de grønne, blæsende og solrige perioder ofte vil ligge i den billige ende af prisskalaen. Ved at flytte forbruget til de timer, hvor der er meget vedvarende energi i nettet, hjælper du både dit elbudget og klimaet en smule på samme tid.
Det gør ikke i sig selv din bolig bæredygtig, men det er et af de steder, hvor økonomi og klima for en gangs skyld trækker i samme retning. Vil du skrue endnu mere på de grønne knapper, kan du på sigt kombinere tidsstyring med andre bæredygtige valg i boligen.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Driftsudgifter og boligens faste omkostninger, Installationer og teknik