Hvad er en komposit-terrasse, og hvorfor vælger mange den?
En komposit-terrasse er bygget af terrassebrædder, der er lavet af en blanding af træfiber og plast. Det giver et materiale, der ligner træ, men som ikke suger vand på samme måde og derfor bevæger sig mindre, slår sig mindre og ikke rådner som almindeligt træ.
Kompositbrædder er typisk splintfri, kræver ikke træbeskyttelse og skal som udgangspunkt kun rengøres, ikke males eller olieres. De fleste systemer er lavet til skjult montage med clips, så du slipper for synlige skruehoveder og kan få et forholdsvis ensartet udtryk.
Mange vælger komposit til terrassen, fordi det:
- er formstabilt og relativt nemt at arbejde med
- har en forholdsvis lang levetid ved korrekt montage
- er vedligeholdelseslet i dagligdagen
Til gengæld stiller komposit ret præcise krav til underkonstruktion, afstande og ventilation. Det er her, mange gør-det-selv-projekter går galt, og det er derfor, resten af guiden fokuserer på netop det tekniske: underlag, mål, skjult montage og en realistisk plan for vedligehold.
Planlægning før du går i gang
Inden du bestiller den første palle komposit, er det værd at bruge lidt tid på papirarbejdet og de praktiske valg. En terrasse er ikke bare nogle brædder på jorden, den fylder i haven, påvirker huset og kan i nogle tilfælde kræve tilladelse.
Start med at overveje:
- Placering – sol, skygge, indblik fra naboer, vind og adgang fra huset. Her kan du hente inspiration i kategorien haveplan og indretning.
- Størrelse og form – hvor mange skal kunne sidde der, skal der være plads til grill, loungemøbler, legeområde osv.
- Højde over terræn – terrasser i niveau med jorden er praktisk noget andet end en hævet, altanlignende terrasse.
- Underlag – jord, eksisterende fliser, beton eller noget helt fjerde.
Dernæst bør du tjekke, om der er regler at tage hensyn til. De kan handle om:
- højde over terræn og om terrassen anses som en del af bebyggelsesprocenten
- afstand til skel og nabo
- lokalplan, servitutter og evt. krav til hegn, rækværk og lignende
Reglerne kan variere fra kommune til kommune og ændrer sig over tid. Du kan med fordel orientere dig i materialet om byggeregler og tilladelser og derefter tjekke de aktuelle regler hos din egen kommune.
Afslut planlægningsfasen med en enkel skitse og en grov materialeliste. Hvis projektet bliver større eller mere komplekst, end du har mod på, kan det være nu, du overvejer, om noget af arbejdet skal ud til en håndværker. Læs evt. mere om det under planlægning og projekter eller i kategorien om håndværkere og entrepriser.
Materialer og værktøj til en kompositterrasse
De fleste kompositsystemer sælges som et samlet system med brædder, strøer, clips og skruer. Alligevel er det en god idé at vide, hvad der typisk indgår, så du kan gennemskue, om du får det hele med.
Typiske materialer:
- Kompositbrædder – enten massive eller hule (kammerprofiler). Hule kræver ofte lidt kortere understøtningsafstand og mere omhyggelig montage ved ender.
- Strøer/bjælker – kan være i træ, komposit eller aluminium, alt efter system og opbygning.
- Clips til skjult montage – startclips, mellemclips og evt. særlige afslutningsclips eller dæklister.
- Skruer – ofte specialskruer til clips og/eller rustfri terrasseskruer, som producenten anbefaler.
- Stolper, punktfundamenter eller fliser – til at understøtte og opklodse underkonstruktionen.
- Afdæk- og kantprofiler – til pæne afslutninger på sider og langs kanter.
- Stabilgrus og evt. sand – hvis terrassen lægges i terræn.
Af værktøj får du typisk brug for:
- kap-/geringssav eller rundsav med fintandet klinge
- bore-/skruemaskine
- vaterpas eller laser, snor og målebånd
- gummihammer, afstandsklodser og evt. skruetvinger
- spade og stamper, hvis du skal etablere underlag i terræn
Det vigtigste er, at materialevalget passer til det system, du vælger, og til terrassens belastning. Følger du producentens anvisninger for netop dine brædder, har du langt større chance for en terrasse, der holder sig pæn og plan. Er du i tvivl om gør-det-selv-delen, kan du hente lidt mod i kategorierne for små byggeprojekter og opsætning og montering.
Underkonstruktion: sådan bygger du et stabilt fundament
En komposit-terrasse er aldrig bedre end sin underkonstruktion. Brædderne kan være nok så dyre, men hvis underlaget sætter sig, står i vand eller mangler ventilation, vil du hurtigt se vrid, skævheder og misfarvninger.
Grundlæggende findes der to hovedtyper:
- Terrasse i terræn – ligger lavt, typisk lige over jorden, ofte med opbygning på stabilgrus og evt. fliser eller punktfundamenter.
- Hævet terrasse – ligger et godt stykke over jorden, fx i niveau med en førstesal eller oven på et eksisterende dæk. Her er der typisk stolper og bjælker, som bærende konstruktion.
Ved terrasse i terræn starter du oftest med at grave muld og blød jord af, så du kommer ned til et bæredygtigt lag. Ovenpå lægges et lag stabilgrus, som komprimeres, så du får et fast og jævnt underlag med fald væk fra huset. Hvor tykt laget skal være, afhænger af jordbund, terrassens højde og belastning. Derfor arbejder mange med en principløsning: sørg for et godt bærelag, der ikke fryser op og ikke står i vand, i stedet for at låse dig fast på ét magisk antal centimeter.
På stabilgruset kan du enten lægge:
- Betonfliser som støttepunkter for strøerne
- Punktfundamenter – små betonklodser støbt på stedet
- Færdige plastfødder/opklodsningssystemer, godkendt til udendørsbrug
Underlaget skal være jævnt, men du behøver ikke lave et helt flisegulv. Det vigtige er, at de punkter, hvor underkonstruktionen bæres, er stabile og nogenlunde i niveau, så du senere kan finjustere med opklodsning.
På en hævet terrasse er princippet det samme, men her er stolperne hele konstruktionens skelet. De står typisk i frostfri dybde i beton (ofte omkring 90 cm, men tjek lokale anbefalinger og statiske krav), og ovenpå stolperne bærer bjælker og strøer kompositbrædderne. Her skal du være ekstra opmærksom på vindlast, rækværk, forankring og sikkerhed, som ligger uden for denne guides detaljeringsniveau.
Uanset type bør underkonstruktionen opfylde tre ting:
- Stabilitet – ingen bløde punkter, ingen store spænd uden understøtning.
- Fald – typisk et lille fald væk fra huset, så vandet kan løbe af.
- Ventilation – luft skal kunne cirkulere under brædderne, så fugt ikke samler sig.
Strøerne placeres oven på fliser, punktfundamenter eller bjælker og rettes op i både længde og tværretning. Mange bruger et simpelt snorsystem: to snore i terrassens yderkanter i det endelige niveau, og så justeres strøerne op til snoren med kiler eller justerbare fødder. Sørg for, at der er fri luft mellem jorden og undersiden af brædderne, som producenten kræver. Det ligger typisk på nogle få centimeter og opefter, men kan variere meget.
Til sidst kontrollerer du, at hele underkonstruktionen har det nødvendige fald og er fast forankret. På det her tidspunkt er det værd at være pedantisk. Alt, hvad du sjusker med nu, følger dig, så længe terrassen ligger.
Afstande, fald og opklodsning – de vigtigste mål du skal kende
Kompositbrædder bevæger sig med temperatur og fugt, selvom de er mere stabile end træ. Derfor er de følsomme overfor forkert strøafstand og manglende fuger. De præcise tal varierer mellem fabrikanter, men du kan bruge nedenstående som et overblik og derefter tjekke din egen montagevejledning.
Typiske afstande i en komposit-terrasse
| Type afstand | Typisk interval i research | Bemærkning |
|---|---|---|
| Afstand mellem strøer (c/c) | 300-400 mm, enkelte op til 600 mm | Afhænger af brædtype (hul/massiv) og producent |
| Afstand mellem understøtninger under strøer | Op til ca. 400 mm mellem understøtninger nævnes | Varierer efter dimensioner og system |
| Fuge mellem brædder (side) | Ofte 3-6 mm | Bestemmes typisk af clipsene |
| Endefuge mellem brædder | Typisk 3-10 mm | Afhænger af forventet længdeudvidelse |
| Afstand til faste konstruktioner (mur osv.) | Mindst 10 mm, ofte mere | For at sikre ventilation og bevægelse |
| Fald | Ca. 2-6 mm pr. meter | Der findes vejledninger med 6 mm/m, andre angiver mindre |
Nogle leverandører, som fx STARK i deres vejledninger, angiver strøafstand på op til 600 mm c/c og fald på 6 mm pr. meter. Andre kilder ligger tættere på 300-400 mm c/c og et mere moderat fald. Det understreger, at du altid skal følge den vejledning, der hører til netop det system, du køber.
Strøafstand, brætafstand og endefuger
Strøafstand er afstanden fra midten af én strø til midten af den næste (c/c-afstand). Ligger de for langt fra hinanden, kan brædderne give sig eller føles bløde at gå på, især på varme dage. Ligger de for tæt, bruger du unødigt mange strøer og clips.
Brætafstand (sidefuge) styres ofte af de clips, du lægger mellem brædderne. De sikrer både ensartet afstand og nok plads til, at brædderne kan arbejde. Du bør ikke presse brædderne helt sammen, hverken ved montage eller senere med kiler.
Endefuger er afstanden mellem brædder, der støder sammen i længderetningen. Her er det vigtigt, at du følger producentens angivelser for længdeudvidelse. Et bræt på 4-5 meter kan udvide sig en del millimeter hen over året, så en for lille endefuge kan få brædderne til at bule eller presse mod hinanden.
Afstand til mur og faste konstruktioner
Der skal altid være afstand mellem terrassebrædder og murværk, sokkel, stolper, trapper osv. Det sikrer både luftcirkulation og plads til bevægelse. Mange montagevejledninger kræver mindst 10 mm afstand, nogle mere. Tjek også, hvordan terrassen afsluttes tæt ved huset, så du ikke skaber fugtfælder mod facaden. Her kan det være relevant at hente viden fra kategorien om tag, facade og klimaskærm.
Fald og opklodsning
Terrassen skal have et lille fald væk fra huset, så vandet ikke samler sig ved facaden. Faldet kan ligge i selve underlaget eller i strøerne. Typisk vil du arbejde i intervallet 2-6 mm pr. meter, afhængigt af, hvad din producent anbefaler, og hvordan du ønsker vandet afledt.
Opklodsning bruges til at finjustere niveauet på strøerne, så de både følger faldet og ligger i plan. Det kan ske med plastkiler, justerbare fødder eller trykimprægnerede klodser, der tåler fugt. Afstanden mellem opklodsninger skal være tilpas lille til, at strøen ikke bøjer. Her viser researchen, at nogle vejledninger arbejder med op til 400 mm mellem understøtninger, mens andre ligger tættere. Igen: følg producentens og evt. konstruktionsleverandørens anvisning.
Skjult montage af kompositbrædder, trin for trin
Skjult montage giver en pæn, ren overflade og er standard på de fleste kompositsystemer. Grundideen er, at brædderne ikke skrues direkte igennem forsidefladen, men fastholdes med clips, der griber ind i en not på siderne af brædderne.
Forskellige typer clips
Du vil typisk møde tre typer:
- Startclips – en lav clip, der holder det første bræt fast langs kanten uden at være synlig ovenfra.
- Mellemclips – bruges mellem alle de øvrige brædder og bestemmer sideafstanden mellem brædderne.
- Afslutningsclips eller dæklister – til den sidste række og evt. langs kanter eller trin, hvor brættet ikke kan fanges af en almindelig mellemclip.
Trin for trin: sådan monterer du kompositbrædder med skjult montage
- Kontroller underkonstruktionen
Før du rører ved et eneste bræt, gennemgår du underkonstruktionen. Tjek faldet, mål strøafstand og kontrollér, at alle strøer er solide og ordentligt understøttet. Ret eventuelle skævheder nu. - Mål op og tilpas første række
Første række brædder er vigtig for hele terrassens udtryk. Ofte lægger man brædderne vinkelret på huset, men det er ikke et krav. Mål, så du undgår en meget smal strimmel på den sidste række. Det kan være bedre at skære lidt af både første og sidste række. - Monter startclips
Skru startclips fast på strøerne, hvor det første bræt skal starte. Clipsene skal stå i en lige linje, så brættet bagefter ligger snorlige. Brug producentens anbefalede skruer og forbor, hvis det er nødvendigt. - Læg og lås første bræt
Skub første bræt ind i startclipsene, så det griber rent. Kontroller, at brættet ligger vinkelret på strøerne og parallelt med den ønskede kant på terrassen. Juster, før du går videre. - Montér mellemclips på første række
Placer mellemclips i noten på modsatte side af brættet og skru dem fast ned i strøerne, uden at overspænde. Clipsene skal holde brættet, ikke mase det. Stram, til clipsen sidder fast, men stop, før plast eller komposit begynder at deformere. - Læg næste bræt og fortsæt rækken
Skub næste bræt ind i mellemclipsene. Brug evt. en gummihammer meget forsigtigt, men undgå at »banke« brædderne for hårdt sammen. Du vil bevare den lille fuge, som clipsen skaber. Fortsæt på samme måde række for række. - Dobbelt-strø ved samlinger
Hvor to brædder støder sammen i længderetningen, skal de hver især understøttes på en strø. Det vil sige, at du monterer to strøer med et lille mellemrum (dobbelt-strø), så der er en strø til hvert bræt. Det gør det muligt at fastholde begge brædder med clips og sikrer, at samlingen ikke bliver svag. - Hold styr på endefuger
Når du når en samling eller afslutning, skærer du brættet til og holder den anbefalede endefuge til det næste bræt eller til en væg. Brug afstandsklodser, hvis du er i tvivl om målet. Husk, at brættet kan udvide sig på varme dage. - Monter sidste række
Den sidste række kræver ofte en lidt anden løsning. Nogle systemer bruger særlige afslutningsclips, andre foreslår synlig montage med skruer i kanten, eventuelt skjult af en kantprofil. Følg systemets egen løsning her. - Kantafslutninger og trin
Til sidst monterer du kantbrædder, dæklister eller profiler, så man ikke ser ned på enderne af brædderne og underkonstruktionen. Skal der være trin, bygges de på en lille selvstændig underkonstruktion, der også tager højde for afstande, styrke og ventilation.
Typiske fejl ved skjult montage
De samme fejl går igen i mange kompositterrasser:
- Clips skrues alt for hårdt, så brædderne ikke kan arbejde.
- Der laves ingen dobbelt-strø ved samlinger, så samlingerne hænger i luften eller kun delvist understøttes.
- Side- og endefuger laves for små, så brædderne ikke har plads til at udvide sig.
- Brædderne »tvinges« på plads med for stor kraft, så de allerede ved montage står i spænd.
Brug lidt ekstra tid på de første par rækker. Når du først har fået rytmen og forstået systemet, går resten meget nemmere.
Vedligeholdelse af en kompositterrasse
Komposit markedsføres ofte som vedligeholdelsesfrit, men i praksis er det mere retvisende at kalde det vedligeholdelseslet. Du slipper for slibning og træbeskyttelse, men terrassen skal stadig holdes ren og fri for snavs og belægninger for at holde sig pæn.
En enkel vedligeholdelsesrutine kan se sådan ud:
- Forår – fej terrassen grundigt for blade, sand og grene. Vask med vand og en mild terrasse- eller universalrens, som er godkendt til komposit. Brug en blød børste, ikke stålbørste.
- Sommer – fjern spild fra grill og bord hurtigt, især fedt og farvestærke væsker. Nogle komposittyper er mere modtagelige for pletter end andre.
- Efterår – sørg for, at der ikke ligger tykke lag blade, der holder på fugten. Hold også øje med, at afløb og afvandingsveje omkring terrassen ikke stopper til.
- Vinter – brug almindelig sneskovl med plastkant, hvis du fjerner sne. Undgå isskrabere og spidse redskaber, der kan ridse overfladen.
Undgå højtryksrenser med meget højt tryk, især tæt på overfladen. Det kan åbne materialet, så det bliver mere modtageligt for snavs og alger. Skal du bruge højtryksrenser, så hold god afstand, brug lavt tryk og en bred dyse, og test et diskret sted først.
Brug heller ikke olie eller træbeskyttelse på komposit, medmindre producenten specifikt anbefaler et produkt. Olier og fedtede midler kan danne klistrede overflader, der tiltrækker snavs, og i værste fald skade materialet.
Vil du have hjælp til at lave en fast rytme, kan du hente inspiration i kategorierne om årshjul og tjeklister og udvendig vedligeholdelse. De kan gøre det nemmere at få terrassen ind i den almindelige huspleje.
Typiske fejl, du skal undgå
Der er en håndfuld klassiske fejl, som går igen i mange hjemmebyggede kompositterrasser. Hvis du undgår dem, er du allerede godt på vej.
Den måske vigtigste fejl er for stor afstand mellem strøer. Når understøtningen bliver for sjælden, kan brædderne give sig, begynde at gynge og til sidst deformere eller knække ved belastning. Tjek altid de anbefalede c/c-mål for netop dit system og læg hellere en strø for meget end en for lidt.
En anden klassiker er manglende fald eller, endnu værre, fald ind mod huset. Vand, der ikke kan finde en vej væk, vil over tid give fugtproblemer, algebelægning og misfarvning. I forbindelse med huset kan dårlig afvanding også påvirke sokkel og murværk. Her hænger terrassens opbygning sammen med hele husets klimaskærm, som du kan læse mere om under fugt, skimmel og skader.
For små fuger er også en typisk synder. Komposit skal have plads til at udvide sig, både i længde og bredde. Fuger, der er snydt lidt ned »for udseendets skyld«, kan hurtigt blive til bulede brædder og løftede ender, når varmen kommer.
Mange glemmer også dobbelt-strø ved samlinger. Når to brædder mødes på samme strø, kommer der dobbelt så meget belastning og ingen mulighed for at montere clipsen korrekt for hvert bræt. Med dobbelt-strø kan du derimod understøtte hvert bræt separat og holde samlingen stabil.
Endelig er der fejlen med for stram montage, hvor clips skrues helt i bund med voldsom kraft, eller brædderne tvinges sammen, så alle små mellemrum forsvinder. Det ser måske pænt ud på dag ét, men kompositten har brug for de mellemrum for at kunne leve uden at tage skade.
Pris på kompositterrasse
Prisen på en komposit-terrasse afhænger af flere ting: kvaliteten af kompositten, hvor avanceret underkonstruktionen er, om du selv bygger eller får en håndværker til det, og hvor meget jord- og fundamentarbejde der skal til.
Researchen peger på, at en færdigmonteret kompositterrasse typisk ligger omkring 1.200-2.500 kr. pr. m² inkl. moms, materialer og arbejdsløn. Det er altså både brædder, underkonstruktion og montering.
Et konkret eksempel for en terrasse på ca. 30 m² ser sådan ud:
- Materialer til brædder og underkonstruktion: ca. 15.000-30.000 kr.
- Underlag (stabilgrus, fliser, punktfundamenter mv.): ca. 3.000-8.000 kr.
- Arbejdsløn til håndværker: ca. 15.000-25.000 kr.
- I alt: ca. 33.000-63.000 kr.
Andre priseksempler pr. m² inkl. montering (fra N-Byg Bornholm) viser, at typen af komposit også spiller ind:
- Træ-plast komposit: ca. 1.095-1.495 kr./m²
- Massiv komposit: ca. 955-1.255 kr./m²
- Komposit med hulrum: ca. 995-1.295 kr./m²
- Co-extruderet komposit: ca. 1.355-1.755 kr./m²
- Bambuskomposit: ca. 1.695-1.995 kr./m²
Bygger du selv, kan du naturligvis spare arbejdslønnen, men til gengæld skal du selv stå for underlag, planlægning og montage. Vær især opmærksom på skjulte omkostninger som bortkørsel af jord, leje af værktøj, ekstra stabilgrus eller tilkøb af specialprofiler og clips, der ikke var med i standardpakken.
Vil du dykke mere ned i prisniveauer og budgetter for udeprojekter, kan du finde inspiration under tagget prisoverslag.
Sådan vurderer du, om en montagevejledning er korrekt
Det kan være forvirrende, at forskellige leverandører og byggemarkeder angiver forskellige afstande og løsninger. Derfor er det nyttigt at kunne læse og vurdere en montagevejledning kritisk, uden at du selv skal være ingeniør.
Start med at sikre dig, at vejledningen:
- er udgivet af producenten af det system, du har købt
- er den seneste version (tjek dato og versionsnummer)
- specifikt omtaler netop den profil og den tykkelse, dine brædder har
Gå så systematisk igennem de vigtigste punkter:
- c/c-afstand mellem strøer – stemmer den nogenlunde med, hvad andre seriøse aktører anbefaler for tilsvarende profiler (typisk 300-400 mm, med enkelte systemer, der kan gå længere)?
- Understøtning af strøer – er der angivet maksafstand mellem understøtninger, og virker den realistisk i forhold til dimensionerne?
- Fald – beskrives der et fald og en retning, og tager vejledningen højde for afvanding væk fra bygninger?
- Fuger – er der klare anvisninger for sidefuge, endefuge og afstand til vægge og faste konstruktioner?
- Dobbelt-strø ved samlinger – er det beskrevet, hvordan samlinger i længderetningen skal understøttes?
- Fastgørelse – står der tydeligt, hvilke clips og skruer der skal bruges, og om der må bruges andre alternativer?
Hvis du sammenligner to vejledninger og den ene tillader markant større spænd eller færre understøtninger end de andre, uden at have en god forklaring (fx andet materiale i strøer eller kraftigere profiler), er det værd at stille spørgsmål til producenten eller en fagperson.
Skal terrassen være stor, hævet eller bære tunge elementer som udestue eller overdækning, bevæger du dig hurtigt op i et niveau, hvor det kan være fornuftigt at få en professionel til at kigge på opbygningen. Her kan du finde mere om det praktiske samarbejde under håndværkere og entrepriser og om udvidede løsninger som fx at lukke terrasse til udestue.
Som tommelfingerregel: Hvis en montagevejledning er præcis, detaljeret og konsekvent omkring afstande, fastgørelse og afvanding, er du bedre stillet, end hvis den nøjes med et par løse skitser og enkelte tal.
Når du har styr på de grundlæggende principper for underkonstruktion, afstande, skjult montage og vedligehold, er en komposit-terrasse et overkommeligt projekt for den tålmodige gør-det-selv-type. Brug evt. tagget trin-for-trin og kategorien terrasse, belægning og indkørsel til at finde beslægtede guides, der kan hjælpe dig videre med detaljerne.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet DIY og gør-det-selv, Terrasse, belægning og indkørsel